Ændrede åbningstider i borgerekspeditionen på Kamillevej

Profilbillede
dato

Fra mandag den 14. november 2022 justerer vi åbningstiderne i ekspeditionen på Kamillevej i Tårnby.

I januar slog vi dørene op til en ny ekspedition tæt på borgerne i Tårnby og Dragør, hvor vi har åbent for borgerhenvendelser 15 timer om ugen. 

Det fortsætter vi med – men rykker fra mandag den 14. november 2022 åbningstiderne. 

»Vores evaluering af det første halve år viser, at de fleste borgere henvender sig på Kamillevej midt på eftermiddagen, og derfor justerer vi nu åbningstiderne, så de forhåbentligt passer endnu bedre til borgernes behov,« siger ledende politiinspektør Gert Sejbak. 

De nye åbningstider for borgerhenvendelser bliver mandage kl. 13-18, onsdage kl. 10-15 og torsdage kl. 13-18.

Også uden for åbningstiden er Københavns Politi til stede, bl.a. med vores nærpoliti, der dagligt patruljerer i området til fods, på cykler og i patruljebiler. 

Får du brug for os uden for åbningstiden, kan du altid ringe. Ring 1-1-2, hvis henvendelsen er akut, og ellers på 1-1-4 eller direkte til en af de lokale betjente. Det direkte nummer til din lokale betjent findes på www.dinbetjent.dk

Nærpolitistationen på Kamillevej kan benyttes af alle borgere, som ønsker kontakt med politiet. Adressen er Kamillevej 3, 2770 Kastrup
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Københavns Politi.
Kilde: Københavns Politi