Nyheden er fra Amager Ishockey Club
Amar Jets har valgt at opruste og tage yderligere tiltag for at vores medlemmer har muligheden for at blive den bedste hockeyspiller. Pga. COVID-19 har vi først fra i morgen torsdag haft mulighed for at starte samarbejdet.
Vi har valgt, at vores U11/U13 skal træne fast med Performance Lab, men også valgt dem til at stå for de fysiske programmer, som giver mest optimal udvikling kontra deres aldersgruppe. Vi har kort sagt valgt eksperterne.
I Amar Jets ønsker vi at udvikle talenter - og gøre det med den bedste viden tilgængelig.
Vores ungdomshold har, siden man måtte træne i små grupper, været i gang med udendørs træningssessions, hvor vi har fulgt reglerne udførligt. Trænerne har fået det optimale ud af omstændighederne, og nu hvor forsamlingsforbuddet øges, fortsætter træningerne i samlet flok på de forskellige hold.
Klubbens sportschef opsummerer: Vi har valgt at indgå et samarbejde med Daniel Haack og Performance Lab, fordi vi vil give vores unge spillere de bedste træningsmuligheder der findes. Vi har opbygget en enorm stærk træningskultur og en rød tråd med klubbens interne Playbook. Dog skal den fysiske dosering øges per årgang og her vil vi træne hårdt - men også "Smartest".
I Amar Jets træner vi med et formål og vores unge talenter træner hårdt og struktureret. Vores U11 og U13 årgang skal skabe fundamentet for resten af klubbens ungdom, så vi på sigt kan være bæredygtige med U15/U17/U20.
Vi stiller krav til vores spillere og investerer i dem - og jeg er sikker på, at vi i den kommende sæson vil se vores investeringer bærer frugt. Ligeledes har alle trænere fået klubbens nye FYS programmer, specielt udviklet og tilpasset de forskellige hold og disse vil blive implementeret til den kommende sæson, slutter Martin Oldendow-Larsen.