Coor søger en site manager assistant til kontrakt med SAS

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du mulighed for at få et job i en af Nordens førende Facility Management virksomheder. I jobbet som site manager assistent hos SAS vil opgaverne, du kommer til at løse, få stor betydning for os og vores kunder. I Coor er det dig, der gør forskellen.

Harmonerer din ledelsesstil med vores "Passion for People" tilgang til ledelse, og drømmer du om, at arbejde i en af Nordens førende Facility Management virksomheder? Så har du chancen nu.

Din hverdag kommer til at se således ud

Som site manager assistent får du ansvar for at lede og udvikle den samlede leverance og de medarbejdere, i samarbejde med site manageren på kontrakten.

I stillingen bliver dit primære ansvar at løse opgaver såsom:

  • ledelse og planlægning af den daglige drift af rengøring
  • ansættelse- og afskedigelse af medarbejdere samt kvalitetskontrol
  • lønføring, samt opdatering i diverse systemer

 Din dagligdag er præget af dialog med dine medarbejdere og kunden, løsning af opgaver i samarbejde med dine kolleger samt deltagelse i mange møder. 

Dit kommende arbejdssted, arbejdstid og startdato

Arbejdssted: Du bliver tilknyttet kundens kontor på følgende adresse: Lufthavnen i København 

Arbejdstid: Stillingen er på 37 timer ugentligt, arbejdstiderne ligger mandag - fredag ml. kl. 05.00-18.00. Arbejdstiden er fleksibel, tilpasset dine forskellige opgavers karakter.

 Startdato: Hurtigst muligt

Afdelingen, du bliver en del af

Du kommer til at få et tæt samarbejde med 15 - 20 søde, dygtige og fagligt stærke kolleger. Vi interesserer os alle for hinanden, og har en uformel tone.

Hvad kan Coor tilbyde mig?

Hos Coor får du en fantastisk arbejdsplads med en masse topmotiverede kolleger og et godt fællesskab. Udover det tilbydes du:

  • ansættelse i en virksomhed, som har en ”Work from anywhere”-politik, og som giver dig en super fleksibilitet i dit arbejdsliv
  • en attraktiv lønpakke, inkl. bonusordning, svarende til dine kvalifikationer og ansvaret i stillingen
  • en god pensionsordning og en firmabetalt sundhedsforsikring
  • feriehusordning (lejlighed i Spanien og sommerhuse i Danmark)
  • en personaleforening, som tilbyder billetter til attraktive priser samt LogBuy rabatordning (elektronik, restauranter mv.)

 I Coor bliver du også en del af en virksomhed med

  • et team af fagligt dygtige kolleger, som står klar til at tage godt imod dig
  • plads til dine idéer, fordi vi har en udbredt forbedringskultur
  • en flad organisationsstruktur og frihed under ansvar
  • høj grad af diversitet
  • fokus på din trivsel, udvikling og uddannelse. Hos os er der mange karrieremuligheder, og jobbet kan evt. på sigt være springbrættet til andre spændende muligheder i Coor

Du bliver en del af en kultur, hvor vores forskelligheder driver og udvikler os. Vi ved, at magien sker i mødet mellem forskellige baggrunde, færdigheder og personligheder. Vi ser det hver dag. Vi er over 4.000 medarbejdere i Danmark, og sammen kan vi opnå meget. Så kom og gør os endnu bedre, baseret på hvem du er. Hos Coor er det nemlig dig, der gør forskellen.

Vores forventninger til dig som person er, at du

  • er servicemindet
  • har en ledelsesstil, der passer til Coors” Passion for People” tilgang
  • trives i en driftsvirksomhed, hvor du tager ansvar for kunder og medarbejdere
  • mestrer at skabe de gode/nære relationer og bidrager til videndeling
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø i en til tider hektisk hverdag
  • er team orienteret og tager ejerskab for løsninger samt support

Vores forventninger til dine faglige kvalifikationer er, at du

  • har minimum 2 - 5 års ledelseserfaring
  • har en god systemforståelse, og i det hele taget, er en habil IT bruger af bl.a. MSOffice pakken
  • har erfaring fra rengørings- eller servicebranchen

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan PET sikkerhedsgodkendes (hvilket bl.a. betyder at du skal have været bosat i Danmark i mindst 7 år).

Du kan måske ikke sætte flueben ved 100% af det, vi har listet op i stillingsopslaget, men det er også helt ok. Så længe vi kan mærke din passion og lyst til at arbejde med os, er vi åbne for et eventuelt samarbejde, uanset hvilken baggrund du medbringer. Det kan jo være, at det er lige præcis dig, der er det perfekte match til Coor og jobbet. Vi glæder os til at modtage din ansøgning/dit CV.

Vil du være del af Coor?

Du skal søge jobbet via coor.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner opslaget, når den rette kandidat til jobbet er fundet. Ved behov for yderligere informationer se kontaktinformation i kolonnen til højre. Vi modtager ikke ansøgninger på mail, fordi vi passer på dine personfølsomme oplysninger (GDPR). Vi opfordrer til, at du undlader at have et billede på dit CV/din ansøgning, da vi foretrækker en så upartisk rekrutteringsproces som muligt.

Nysgerrig på at vide mere?

Coor leverer serviceydelser, derfor er det vigtigt, at du som medarbejder kan yde ”Service i Stjerneklasse” – med dette menes at leve op til Coors tre ledestjerner der ligger til grund for, hvordan vi udfører vores arbejde i det daglige:

      * vi ser lidt længere frem

      * vi er lydhøre

      * vi skaber fremgang

Vi har stort fokus på, at alle medarbejdere arbejder i et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man trives og kan gå glad på arbejde hver dag.

Du kan læse mere om Coor ved at klikke her:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

COOR SERVICE MANAGEMENT A/S, Hørkær, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953024

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet