BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en kollega til behandling af ansøgninger om sygedagpenge og sygedagpengerefusion.
Vi kan tilbyde dig en god og grundig oplæring, og mulighed for kontinuerlig sparring omkring dine sager - både i hverdagen og på sagsmøder. Du vil opleve en høj grad af selvstændighed, i et job med mange udfordringer og du vil få øje på engagerede og hjælpsomme kollegaer, med fokus på høj faglighed.
Du kan forvente at få tilknyttet en fast mentor, som vil være din faste sparringspartner igennem dit oplæringsforløb.
I Ydelsesservice er vi pt. 22 medarbejdere og du vil indgå i et fagfællesskab med 4 andre sagsbehandlere, som løser de samme opgaver som dig. I Ydelsesservice lytter vi til hinanden og vi er åbne for tværfaglig sparring. Det er vigtigt for os, at vi har en positiv, god og humoristisk tilgang – også når der er ekstra travlt.
Du vil hurtigt få øje på et stærkt fagligt team med en stabil medarbejdergruppe, der – udover at brænde for sit arbejde – også sætter pris på socialt samvær, som vi mener styrker hverdagen og holdånden.
Hvordan du lykkes i jobbet – på den korte baneDu har en relevant faglig baggrund, f.eks. som kommunal sagsbehandler, og gerne kommunom, socialformidler eller diplom i offentlig administration. Du har interesse for ydelsesområdet, og du er nysgerrig på lovgivningens komplekse univers.
Du formår at gøre dig tydelig i skrift og tale, samt at formidle forståelige afgørelser til borgere og virksomheder.
Du er initiativrig og kan selvstændigt behandle ansøgninger, lave beregninger og foretage korrekte udbetalinger til kommunens borgere og virksomheder.
Du er omhyggelig og har styr på egne sager og deadlines. Du trives med at besvare henvendelser for borgere og virksomheder og du er meget opmærksom på, at yde en god service. Du har øje for dine kollegaers trivsel og du ser et team som et hold, med et fælles mål.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med din fagforening.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysningerØnsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse faglig koordinator, Dorthe Tamiri, på telefon 3247 1188
Ansøgningsfristen er d. 21.1.2024 og samtaler vil blive afholdt i uge 4.
AnsøgningAnsøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968957