Administrationschef til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du medvirke til at udvikle gode administrative rammer for uddannelse, forskning og myndighedsbetjening på et fagligt mangfoldigt institut? Forstår du at motivere samarbejdet mellem ansatte med mange forskellige baggrunde? Kan du som administrativ leder bidrage til den strategiske udvikling af instituttet? Så søg stillingen som administrationschef på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – i daglig tale IGN – hører under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Med ca. 450 ansatte, omkring 150 ph.d.-studerende, og ca. 1.500 studerende er vi et af Københavns Universitets største og mest mangfoldige institutter. Instituttet samler unik viden og forsker inden for områder, der spænder fra vulkaner til cellevægge og fra økosystem til globale udfordringer. Vi har en stærk national og international profil inden for geovidenskab, skov og natur, og samspillet med samfund og mennesker, og vi arbejder målrettet for at bidrage til fremtidige bæredygtige løsninger for samfundet. Vi udfører grundforskning og anvendt forskning, der understøtter en alsidig portefølje af uddannelser.

Universitetsverdenen er i høj grad global, og vi har mange internationale medarbejdere, studerende, gæster og samarbejdspartnere. Vores årlige omsætning er på cirka 350 mio. kr., hvoraf ca. 30 % kommer fra danske og internationale fonde.


Ansvarsområder og arbejdsopgaver

Du bliver leder af ca. 30 engagerede og professionelle tekniske - og administrative medarbejdere i Institutsekretariatet, hvis opgaver omfatter studie- og forskningsadministration, institut- og projektøkonomi, ph.d.-administration, HR, kommunikation, laboratorie- og værkstedsdrift, indkøb, arbejdsmiljø, intern service og drift. Institutsekretariatsmedarbejderne refererer enten direkte til dig eller gennem teams ledet af teamledere, der refererer til dig. Din ledelse vil derfor foregå i samarbejde og sparring med teamlederne.

Instituttet har til huse på flere adresser på såvel Frederiksberg som i København C, mens Skovskolen har hjemme i Nødebo og i Auning. Sekretariatets medarbejdere er fordelt på adresserne på Frederiksberg og København C og du vil derfor få kontor begge steder.

Som administrationschef er din vigtigste opgave at sikre en effektiv, meningsfuld og at give dem de bedste betingelser for at forske, undervise, formidle og betjene myndighederne.

Jobbet spænder over daglig inspirerende og motiverende ledelse af IGN’s administration og sekretariat, ledelsesbetjening ift. økonomi og processer til organisationsudvikling, strategisk rådgivning og sparring. Du refererer til institutlederen og indgår i netværk på tværs af SCIENCE og KU. Sammen med IGN’s viceinstitutledere, lederne af de syv akademiske sektioner samt Skovskolens forstander udgør I IGN’s Ledelsesteam, der er omdrejningspunktet for den faglige og strategiske udvikling samt instituttets samlede økonomi.

Naturligvis bidrager du også til udvikling, koordinering, standardisering og videndeling på tværs af fakultetet og det samlede universitet. Du er i løbende dialog med fakultetsdirektøren og de øvrige administrative ledere på fakultetet om både driftsopgaver og den strategiske udvikling af fakultetets administration.


Din profil

Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc. eller lignende, og du har erfaring med økonomistyring og budgetlægning i en større sammenhæng, samt ikke mindst personaleledelse.

  • Du er på én gang tydelig, lydhør og anerkendende i din ledelse, og prioriterer dine medarbejderes faglige udvikling, motivation og trivsel højt.
  • Du har erfaring med og forståelse for økonomistyring og budgetlægning, og kan bidrage med sparring og ledelsesinformation i en kompleks organisation med såvel undervisningsøkonomi og ekstern forskningsfinansiering.
  • Du forstår at omsætte mål og strategier til virkelighed, og du har med succes bidraget til udvikling på dine hidtidige arbejdspladser.
  • Du trives med et arbejdsliv, hvor to dage sjældent er ens. Det kræver en pragmatisk og operationel tilgang til problemløsning og gode evner til at uddelegere og prioritere.
  • Instituttets studerende og ansatte har mange forskellige baggrunde og nationaliteter. Du skal derfor være velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk, og du skal trives med at arbejde sammen med og servicere mange forskellige typer mennesker.
Har du kendskab til eller erfaring med de administrative processer og systemer i et universitetsmiljø og til forskningsbevillingssystemet, er det klart en fordel.


Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelse sker pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.

Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til Overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer og relevant erfaring.


Spørgsmål

Kontakt institutleder Vivian Kvist Johannsen på tlf. 35 33 16 99, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.


Ansøgning og vigtige datoer

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning med bilag via KU's Jobportal (klik evt. på "Søg stillingen" nederst i opslaget).

Ansøgningen skal være bilagt CV, dokumentation for relevant uddannelse samt liste over referencer mv.

Ansøgningsfrist torsdag den 8. juni 2023.

  • 15. juni - første samtalerunde
  • 21. juni om eftermiddagen - tilbagemelding og samtale om personlighedsprofil
  • 23. juni midt på dagen - anden samtalerunde

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

KU - SCIENCE - IGN, Nørre Campus, Øster Voldgade 10, 1350 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159261&DepartmentId=18971&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833383

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet