Administrativ supporter til dynamisk team i Kastrup Lufthavn - Tidsbegrænset stilling indtil december 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet øget aktivitet i Kastrup Lufthavn, søger SERWIZ efter en administrativ supporter til vores back-end team i Københavns Lufthavn i en tidsbegrænset stilling til 31. december 2024 (der kan være mulighed for forlængelse). Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen, fra mandag til fredag.

Du bliver en del af et spændende arbejdsmiljø og en dynamisk virksomhed, hvor du vil være ansvarlig for at drive og sikre de løbende administrative processer. Vi leder efter dig, der synes at administration er en af de vigtigste funktioner i virksomheden, og du kan lide at gøre en forskel for dine kollegaer. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse af vagtplaner
  • Registrering af fravær og ferieplaner mm. i diverse systemer
  • Mødeplanlægning
  • Overblik over bemandingen
  • Opsætning af diverse kurser
  • Udføre kvalitetstjek
  • Supportere på daglige driftsopgaver
  • Andre løbende administrative opgaver.
For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du er vant til og kan lide at have struktur i din dagligdag, besidder et godt overblik og kan hurtigt veksle mellem opgaverne. Du er vant til have kontakt med andre, og trives i et miljø hvor arbejdsdagene veksler fra hinanden, på trods af at arbejdsopgaverne kan være de samme. Du har kendskab til Outlook, kan Excel på brugerniveau og Powerpoint er ”piece of cake”. Herudover skal du have flair for IT, så du nemt kan lære vores administrative systemer og processer at kende. Med rollen følger der en vis grad af selvstændighed, og der vil dagligt være tværgående samarbejde med vores anden Administrative supporter, Warehouse Manager og Operational Manager, samt øvrig sparring med SERWIZ’ bagland.

Din profil
Du har en relevant administrativ baggrund, og gerne med viden inden for produktion- og logistikbranchen, men det er ikke et must. Vi leder efter dig, som er god til at sætte opgaver i kasser, følge processer og trives med rutiner. Du er servicemindet, god til at skabe relationer, og du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt til interne, såvel som eksterne parter. Du tager ansvar for dine opgaver, er fleksibel og forstår at være løsningsorienteret. Personligt er du en teamplayer, som spreder godt humør, og giver den gerne en ekstra hånd, så alles hverdag bliver lettere at komme igennem. Sidst men ikke mindst er du nem at omgås og har let til smil og grin.

Vi tilbyder
Du bliver del af en virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Din base bliver vores i Kastrup Lufthavn, tæt på motorvej og offentlig transport. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og dine kompetencer, PC, pension og sundhedspakke.

Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere, kunder i hele Danmark og nærmer os DKK 1 mia. i årlig omsætning.

Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt. Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.

Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.

Ansøgning
Kan du se dig selv som en del af SERWIZ? Så søg hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Serwiz, Knud Højgaards Vej , 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072555

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet