Afdelingsleder søges til Socialt Indsats Team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Har du lyst til at stå i spidsen for Socialt indsats Team, som arbejder med sårbare borgere i en SEL §85 og SEL §99 ramme?
  • Har du lyst at stå i spidsen for et team, som er kendetegnet ved et stort engagement, ordentlighed, respekt og et stærkt fagligt fællesskab?
  • Har du lyst at stå i spidsen for et team, som har borgeren i centrum, hvor tilgangen er recovery og rehabilitering og hvor der arbejdes med sammenhængende og koordineret forløb?

Kan du nikke genkendende til ovenstående, er det måske dig vi søger.

Vi søger en energisk, udviklingsorienteret og driftsstærk afdelingsleder, der sammen med teamets medarbejdere kan og vil arbejde med at sikre drift og videreudvikle Socialt Indsats Team.

Faglig profil

Du vil blive afdelingsleder for en personalegruppe for omkring 10 medarbejdere, hvor du vil få personale ansvar, ansvaret for at fremme og udvikle det faglige arbejde i teamet samt have ansvaret for at organisere og implementere udviklingstiltag i teamet fx FIT og etablering af fleksibel støtte i eget hjem

Vi forventer, at du har erfaring med ledelse i denne kontekst og har kendskab til politiske processer og kommunalt samarbejde.

Værdierne for din ledelsesstil bør være baseret på tillid, tydelighed, følgeskab og ordentlighed.

Du vil blive en del af et ledelsesteam, som pt. består af en centerchef, 5 afdelingsleder samt 3 faglige koordinatorer.

Vi forventer at du
  • Gerne har en lederuddannelse og har erfaring med ledelse – herunder personaleledelse, ledelse af udviklingsarbejde samt den almene drift af afdelingen, hvor kommunes kvalitetsstandarder og serviceniveauer skal efterleves samt at de politiske målsætninger og ambitioner for området omsættes.
  • Kan være i stand til at skabe en fælles forståelse af, hvad faglig kvalitet er i opgaveløsningerne, og til at understøtte medarbejdernes forudsætninger for at omsætte dette i arbejdet.
  • Er ansvarlig for at faciliteter og kvalitetssikre viden, faglige tilgange og metoder
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan inspirere og sætte rammer for en pædagogisk og recovery-orienteret tilgang.

Socialt Indsatsteam i Tårnby kommune, er en del af Center for Social Indsats & Udvikling, som udover Socialt Indsatsteam består af et Aktivitetsteam, Botilbudsteam, Rådgivning og Sociale Indsatser samt en administration.

Målgruppe i Socialt Indsatsteam er borgere med udfordringer indenfor handicap, psykiatri og social udsathed. Vi leverer primært støtte til borgere iht. SEL §85 og §99 samt en hjemløse-enhed, der arbejder ud fra Housing First tilgangen med metoderne ICM & CTI. Fælles for alle indsatserne er at der ydes støtte og vejledning til borgere i egen bolig.

Vores tilgang er baseret på et Recovery og rehabiliterings perspektiv, hvor vi tror på at borgerne er med til at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv.

Vi tilbyder
  • Vi tilbyder mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En dygtig medarbejdergruppe med høj faglighed
  • At du bliver del af et dygtigt ledelsesteam
  • En spændende arbejdsplads med afvekslende opgaver.
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter fokus på alt det som vi kan sammen og sammen er vi med til at skabe et stærkt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor der er fokus på fællesskabet
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til konst. Centerchef Rikke Larsen på tlf.nr. 3247 1823

Der er ansøgningsfrist den 5.12.23.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.

Stillingen er på 37 timer ugentlig, og forventes besættes fra 1.2.24 eller snarest derefter.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet