Akademiker til krydsfeltet mellem politik og fast ejendom

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at præge de strategiske indsatser for optimering af den statslige ejendomsportefølje, og trives du i en rolle, hvor du både får mulighed for at rådgive om lejemål og udarbejde analyser inden for statslige ejendomme? Så har vi et job med masser af udviklingsmuligheder.

I stillingen får du indblik i, hvordan vi som styrelse sikrer gode løsninger, der kan imødekomme de statslige institutioners lokalebehov på kontorområdet, som dækker over ministerier, styrelser, politi og domstole med en portefølje på over 2 mio. m2. Vi skal både finde løsninger, når institutionerne selv ønsker sig nye rammer, og når en flytning er politisk besluttet.

Du kommer til at være en del af team Lokalisering og Udlejning, og du vil i samarbejde med dine kollegaer i teamet varetage den strategiske og overordnede dialog med de statslige institutioner om deres lokalebehov. Derudover kommer du til at bidrage til håndtering af de indledende faser af et statsbyggeri eller forhandlinger om lejemål med inddragelse af lejerådgiver.

Du vil blive en del af Bygningsstyrelsens strategiske indsatser for optimering af den statslige ejendomsportefølje, hvor vi bl.a. stræber efter at samle flere statslige institutioner under samme tag i moderne, arealeffektive og energirigtige kontorknudepunkter, der nemt kan tilpasses fremtidens arbejdsformer.

Dine opgaver
Dine vigtigste opgaver bliver at bistå en bred vifte af institutioner med valg af lokaleløsninger i både private og statslige ejendomme samt at udarbejde lejekontrakter og besvare løbende henvendelser om udlejning af statslige lejemål. Du vil bl.a. komme til at:

  • Håndtere den indledende behovs- og løsningsafklaring.
  • Varetage de indledende faser af statsbyggeri, herunder aftaler om finansiering
  • Udlejning af statsejendomme, herunder udarbejdelse af lejekontrakter og tillæg
  • Udarbejde klare beslutningsgrundlag til direktion eller statslige kunder.
Teamets opgaver er præget af en uforudsigelig og alsidig hverdag, hvor opgaverne veksler mellem overordnede porteføljestrategiske analyser til rådgivning om helt konkrete lejemål, hvilket betyder at dagene er aldrig ens.

Du kommer til at indgå i et stærkt og engageret team bestående af ni engagerede kollegaer med masser af godt humør samt en uhøjtidelig omgangstone. Som ny medarbejderfår du en faglig mentor i teamet, som vil sørge for, at du får den nødvendige oplæring og sparring med dygtige og erfarne kollegaer.

Dine kompetencer og kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller anden relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Derudover er det vigtigt, at du har en økonomisk og juridisk forståelse. Det vil være en fordel, hvis du har et par års erhvervserfaring fra en statslig eller en anden offentlig institution, byggesektoren, advokatbranchen, rådgivningsvirksomhed eller ejendomsvirksomhed, men det kan også være relevant erfaring fra en studenterstilling.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har gåpåmod og sans for at yde rådgivning.
  • Er processtærk og har øje for at sikre afklaring og fremdrift på sager med flere bidragsydere.
  • Har gode skriftlige kompetencer og evner eller interesse for at formidle faglige problemstillinger på en kort og præcis måde.
  • Har interesse for ejendomsområdet og ejendomsmarkedets aktører.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København. Du må forvente nogen rejseaktivitet, da vi har ejendomme og kunder i hele landet.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nete Steenstrup Braad på tlf. 4170 1176.

Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, CV og eksamensbeviser via vores hjemmeside senest den 5. september 2023. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job HER.. Vi forventer at holde samtaler i uge 36 og 37. 2. samtale vil blandt andet tage udgangspunkt i en opgave, som fremsendes inden samtalen. Vi forventer tiltrædelse 1. november 2023

Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bygningsstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171469&DepartmentId=7832&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891853

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet