BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du med ønsket om en kontoruddannelse med speciale i offentlig administration og HR? Så har du nu muligheden for at blive kontorelev i Naviair hvor du vil få en bred uddannelse og dybdegående indsigt i bl.a. rekruttering, overenskomster, personaleadministration og arbejde på tværs af Naviair. Vi er en virksomhed som har en lang tradition som uddannelsesvirksomhed og vi tilbyder en grundig og faglig stærk uddannelse. Det forventes at vores nye kontorelev starter 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Hvad kan vi tilbyde en kontorelev?
Naviair har godt 600 medarbejdere og vi leverer dagligt flyvekontroltjenester til alle luftrumsbrugere i dansk luftrum. Som kontorelev i Naviair vil du blive en del af People & Culture hvor vi er 14 engagerede medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone og arbejder målrettet på, at det skal være sjovt at komme på arbejde. Vi har en høj faglig stolthed hvor vi sætter barrieren højt.
Hos os vil du bl.a. komme til at arbejde med:
- rekruttering
- indgåelse af ansættelseskontrakter
- at udarbejde fx barselsaftaler og øvrig personaleadministration
- at administrere medarbejdere i vores IT-systemer
- at holde dig ajour med ny lovgivning
- vores forskellige sikkerhedsgodkendelsesniveauer
- at arbejde med små og større projekter omkring eksempelvis automatisering af nogle af vores administrative processer
- og meget mere…
Vi har sammensat uddannelsesforløbet sådan, at du som udgangspunkt vil være i People & Culture i 1 år og herefter komme rundt til nogle tætte samarbejdspartnere i Finance, Corporate Support og Facility Support. Du vil få en bred indsigt i virksomheden og vores kerneforretning, vores processer og arbejdsgange, som vil give dig en god ballast til din fremtidige karriere.
Uddannelsen er 2-årig og foregår som udgangspunkt i Naviair og indeholder undervejs ca. 15 ugers skoleophold inkl. en studietur. Du vil afslutningsvis skulle skrive et afgangsprojekt.
Hvad er vi på udgik efter?
I en kommende kontorelev i Naviair forestiller vi os, at du:
- opfylder kravene for at kunne starte uddannelsen, se nærmere her
- har flair for at bruge digitale værktøjer og kender til Office-pakken
- arbejder struktureret og er omhyggelig i dit arbejde
- overholder aftaler og deadlines og sætter en ære i at få gjort tingene færdige til den aftalte tid
- er nysgerrig og opsøgende i hverdagen
- tager ansvar for egne opgaver og er åben overfor at lære nyt
- både kan arbejde selvstændigt og i teams
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl.
Lønnen udgør for elever over 18 år ca. kr. 14.877 pr. måned. For voksenelever (over 25 år) udgør lønnen ca. kr. 21.523 pr. måned.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmelig” (NATO SECRET).
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Morten Marczynski Sichlau på +45 3247 8773 eller msp@naviair.dk
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest torsdag den 30. november 2023.
Du bedes også vedlægge seneste eksamensbevis/karaktermeddelelse/realkompetencevurdering mv. der dokumentere, at du kan starte uddannelsesforløbet hos Naviair.
Naviair ser mangfoldighed som en styrke og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942312