BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
København
Vil du være med til at sikre, at Københavns Politi får mest muligt for pengene? Har du flair for tal, kan du lide at arbejde med sammen med mange forskellige faggrupper og skrive gode beslutningsoplæg? Så kan vi tilbyde et spændende job med mening i en stor organisation med tæt kontakt til kerneforretningen.
Københavns Politi er landets største politikreds med ca. 3.500 medarbejdere og en årlig bevilling på ca. 2 mia. kr. Vi er en dynamisk organisation, som i disse år gennemgår store forandringsprocesser, der skal gøre politiet i stand til bedst muligt at håndtere et stadig mere komplekst kriminalitetsbillede. Vi har en arbejdskultur, der er præget af godt humør og stor handlekraft.
Om jobbet
Du bliver en del af Budgetsektionen i Økonomienheden, som sikrer, at Københavns Politis øverste ledelse har det nødvendige overblik over de tilgængelige ressourcer og de økonomiske konsekvenser af nye tiltag.
Som vores nye kollega i sektionen vil du skulle bidrage til varetagelsen af økonomistyringen i samarbejde med de øvrige medarbejdere i et lille team, som refererer til budgetchefen. Du vil få selvstændigt ansvar for at udarbejde bidrag til budgettet i tæt samarbejde med organisationen, ligesom du vil få ansvaret for leverancer til politikredsens ledelse og Rigspolitiet. Derudover skal du bistå de øvrige afdelinger i økonomienheden med udarbejdelse af økonomiske analyser og konsekvensberegninger, beslutningsoplæg til politikredsens øverste ledelse samt drive tværgående projekter i samarbejde med andre afdelinger i Københavns Politi.
Endelig vil der være mulighed for at bidrage til videreudviklingen af økonomisk og ressourcemæssig ledelsesinformation til politikredsens øverste ledelse, til Rigspolitiet og øvrige interessenter.
Jobbet giver mulighed for at arbejde med både analyser og projekter samt klassiske økonomistyringsopgaver i en stor og omskiftelig organisation, hvor der stilles store krav til prioritering af ressourcer og økonomi.
Din hverdag
Budgetsektionen består af pt. 7 kolleger, der favner både kontraktstyring, intern revision og budget/økonomi. Vi har forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaring, men understøtter og hjælper hinanden i hverdagen. Arbejdet er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen, ligesom du kan forvente en væsentlig medindflydelse på dine opgaver.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du er talstærk, analytisk velfunderet og har sans for detaljen samtidig med, at du har blik for det større billede. Vi forventer, at du:
- har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.adm., cand.scient.pol., cand.merc. eller tilsvarende.
- har erfaring fra en tilsvarende stilling, men du er også velkommen til at søge som nyuddannet.
- er klar på at arbejde i såvel Excel som Word og kan formidle komplekse problemstillinger i et letforståeligt sprog til andre faggrupper.
- arbejder struktureret og selvstændigt, så du løbende har styr på processer og leverancer.
- er serviceminded, en god kollega og lægger vægt på kvalitet og rettidighed i dine leverancer.
Du vil få mulighed for at udvikle dig i og prøve nye ideer af i et team, hvor arbejdsglæde og engagement er vigtigt i hverdagen. Din daglige gang er på Københavns Politigård, hvor du vil opleve en uformel omgangstone og tæt samarbejde med kolleger med forskellige uddannelsesbaggrunde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation med indplacering som fuldmægtig eller konsulent, afhængig af dine kvalifikationer.
Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Københavns Politi med tjenestested på Politigården, 1567 København V.
Kontakt og ansøgning
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til budgetchef Jan Bryla Pedersen på tlf. 6112 3819.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 9. juni 2023
Generel information om politiet, herunder om Københavns Politi, kan findes på hjemmesiden http://www.politi.dk/.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Københavns Politi, Politigården, 1567 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/kbh10813
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843573