Barselsvikariat søges til ungeområdet i Tårnby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi er et dynamisk, ambitiøst, resultatorienteret og engageret team på 6, som søger en barselsvikar. Vi leder efter dig, der er en energisk holdspiller, som samtidig formår at arbejde selvstændigt.

Det bliver din opgave

Du bliver en del af Tårnby Ungecenter, som blandt andet varetager beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 18-29 år.

Aktivitetsparate

På denne målgruppe afklarer vi de unges arbejds-/uddannelsesevne, hvis de ikke kan starte i ordinært arbejde eller uddannelse. Målgruppen er skrøbelig, men har alle drømme for fremtiden, som vi hjælper dem med at realisere. De kan have mange forskellige slags udfordringer. Typisk for denne målgruppe er længerevarende og tværfaglige forløb. Vi har derfor også et klubtilbud, hvor vi hjælper de unge i gang stille og roligt. Vi bemander selv klubben og de aktiviteter og undervisning som skal foregå.

Flere af forløbene skal forelægges det rehabiliterende team – så det er vigtigt at du har erfaring med at udarbejde den forberedende del og synes det er sjovt.

Vi arbejder meget virksomhedsrettet og benytter interne tilbud, såsom jobformidler, klubtilbud, selvudviklingstilbud og IPS-forløb. Vi holder også hyppige samtaler med vores unge, minimum hver 4. uge. Så stiller vi krav til vores unge og rådighedsvurderer, hvis de ikke overholder de aftaler vi laver med dem.

Hvad forventer vi af dig?

Du fastholder troen på de unge og deres ressourcer og ønsker ikke at se eller omtale vores unge som ”dårlige” eller ”belastede”.

Du kan gennemskue, hvornår en ung er motiveret og moden til et afklarende forløb. Du skal også have øje for, hvornår en virksomhedsrettet indsats kan igangsættes for de unge, så de opnår en succesoplevelse.

  • Du er en god formidler
    Du skal kunne videreformidle gældende lovgivning til den unge og koordinere den unges indsats i tæt samarbejde med samarbejdspartnere. Du skal kunne formidle til mange forskellige aktører på en ordentlige måde såvel mundtligt som skriftligt. Du har fokus på udviklingen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet og kan understøtte den rette indsats. Du kan formidle og sikre en virksomhedsrettet indsats og sammen med en virksomhedskonsulent eller jobformidler for at skabe det rette match mellem borger og virksomhed.
  • Du er kvik
    Vi arbejder i en hverdag med fuld knald på, hvor overblik er nødvendigt for at yde den bedste service over for de unge. Du skal derfor kunne navigere i travlhed og samtidig udstråle overskud i kontakten med de unge, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Du har fokus på den daglige drift
    Du vil få ansvaret for en sagsstamme med fokus på progression i sagerne. Du har derfor fokus på, at rettidig aktivering og jobsamtaler overholdes, og en virksomhedsrettet indsats igangsættes hurtigst muligt.
  • Nysgerrig og omstillingsparat
    Du er nysgerrig og sætter dig ind i relevant viden om målgruppen, relevant lovgivning og arbejdsgange. Du finder det spændende at fokusere på udviklingen for den unge, og spændende at være facilitator i forhold til at lande den unge i rette uddannelse eller job – ordinært såvel som på særlige vilkår.
Din baggrund

Du har en socialfaglig baggrund og erfaring med arbejdet på beskæftigelsesområdet som myndighedssagsbehandler. Du har erfaring med at udarbejde den forberedende del og du trives i et mindre team med mange forskelligartede opgaver, som vi løser sammen.

Det bliver du en del af

Du vil blive en del af Ungecentret, hvor vi er 25 medarbejdere. Vi arbejder udelukkende med unge og alle med et fælles mål – at få unge i uddannelse/arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer med start 1. januar 2024.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Ungeenhedens TR Katrine Vestergaard-Olsen, telefon 30338719.

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948233

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet