Kunne du godt tænke dig at blive uddannet til AFIS-operatør, eller har du allerede uddannelsen, så er det måske dig, vi står og mangler som vores nye kollega!
Les starvslýsingina her á føroyskum.
Naviair har kontrakt med Vágar Lufthavn om levering af AFIS-tjeneste til lufthavnens brugere. Vagar AFIS er en del af flyvesikringstjenesten Naviair, som udover at levere lufttrafiktjeneste i Danmark også omfatter lufttrafiktjeneste i Grønland.
Dine arbejdsopgaver bliver at udøve flyvepladsflyveinformationstjeneste (Aerodrome Flight Information Service - AFIS), flyveinformationstjeneste, alarmeringstjeneste og vejrobservationstjeneste.
Kvalifikationer
- Du har en veludviklet simultankapacitet, dvs. kan arbejde med flere ting på én gang
- Du kan arbejde selvstændigt, har overblik og er handlekraftig og proaktiv
- Du kan bestå en optagelsesprøve, der er målrettet AFIS jobbet
- Du kan bestå uddannelsen til AFIS-operatør eller har et gyldigt AFIS-certifikat
- Du kommunikerer godt på dansk og engelsk
- Du har IT-kundskaber på brugerniveau
Du vil få et spændende arbejde i et mindre team af kollegaer med mange forskelligartede opgaver indenfor luftfarten. Udover obligatorisk AFIS-tjeneste kommer du til at arbejde med international flyvning, opgaver indenfor SAR, offshore virksomhed og meldetjeneste.
Udover den almindelige AFIS tjeneste vil der mulighed for at søge/bestride administrative sidefunktioner indenfor ledelse eller anden administration.
Tårnet på Vágar Floghavn er enmandsbetjent, dvs. du skal trives med at sidde alene og arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Som AFIS-operatør vil du indgå i turnustjeneste, som også indbefatter rådighedstjeneste/tilkaldevagter.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET) samt, at du helbredsmæssigt kan godkendes til kravene jf. JAR-FCL Class 2.
Ansættelse vil ske i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10 samt Organisationsaftale for visse operative medarbejdere m.fl. i Naviair samt protokollat om udvidelse af organisationsaftalen (AFIS).
Under uddannelse til AFIS-operatør, vil lønnen udgøre ca. kr. 24.845 om måneden ekskl. pension.
Efter udtjekning som AFIS-operatør er startlønnen ca. 41.800 om måneden inkl. rådighedstillæg og ekskl. pension.
Noget af den teoretiske del af uddannelsen bliver afholdt i Malmø og København. Forventet start 20.10.25 og forventes afsluttet ca. 13.02.2026.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør AFIS, TWR & APP Louise Katrine Heumann Eskildsen på telefonr. +45 2338 1572 eller email: lhe@naviair.dk eller driftschef Vágar AFIS Jákup Gardar Joensen på telefonnr. +298 222 844 eller e-mail: jjg@naviair.dk.
Naviair ser mangfoldighed som en fordel og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 18. august
Samtaler forventes afholdt i uge 35.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/121e8ecc-406a-4f6f-a584-527c15ff9445