Bliv chefkonsulent hos Naviair og styrk vores personalejura og lønforhandlinger

dato

Naviair spiller en central rolle i at sikre et trygt, sikkert og effektivt luftrum – døgnet rundt, året rundt. Vores ansvar rækker langt ud over drift, og er usynligt for de fleste, men mærkbart for alle. Vi er en del af den kritiske infrastruktur, som samfundet bygger på, og vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, myndigheder og international luftfart.

I People og Culture søger vi nu en erfaren chefkonsulent, som har solid erfaring inden for løndannelse, overenskomster og personalejura.

Du får en vigtig rolle i arbejdet med løndannelse, lønforhandlinger, fortolkning af aftaler og arbejdstidsregler samt personalejuridisk rådgivning af ledere og direktion i en organisation med døgnbemandet drift og højt specialiserede medarbejdergrupper.

Du bliver en del af et specialiseret team, som arbejder med at skabe klare rammer, sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen og understøtte organisationen – altid med et skarpt blik for forretningen.

Om rollen
People & Culture består af 15 medarbejdere fordelt på 3 faglige teams: Udvikling, Rekruttering samt Ansættelsesvilkår & Jura.

Sammen understøtter vi organisationen inden for alt fra kompetenceudvikling og rekruttering til løndannelse, overenskomster og personalejura.

Du bliver en del af teamet Ansættelsesvilkår & Jura, som arbejder med:

  • Ansættelsesvilkår, herunder løndannelse og lønforhandlinger
  • Forhandling og fortolkning af lokalaftaler
  • Arbejdstidsregler og ansættelsesretlige forhold
  • Personalejuridisk rådgivning af ledere
  • Håndtering af personalesager
  • Udvikling og vedligeholdelse af processer og retningslinjer
Dine primære opgaver vil være knyttet til løndannelse, lønforhandlinger og personalejuridisk rådgivning.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor sparring, videndeling og tæt samarbejde er en naturlig del af opgaveløsningen.

Teamet består af tre kollegaer. Vi søger en ny kollega som led i et planlagt generationsskifte i teamet. For at sikre en god introduktion og videns overdragelse vil der være cirka 5-6 måneders overlap med den nuværende medarbejder.

Hvad lægger vi vægt på?
Vi søger en profil med solid erfaring inden for forhandlinger om løn- og ansættelsesforhold og fortolkning af overenskomster, personalejura og sagsbehandling, som kan opbygge tillid hos både ledere og tillidsrepræsentanter.

Din uddannelsesmæssige baggrund kunne fx være cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende kandidatuddannelse.

Du har særligt erfaring med:

  • Arbejdstidsregler – gerne fra en organisation med vagtgående medarbejdere.
  • Løndannelse og lønforhandlinger i tæt samspil med organisationen.
  • Håndtering af personalesager.
  • Personalejuridisk rådgivning med særligt fokus på ansættelsesvilkår, overenskomster og lønforhold
  • Samarbejde med tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til det offentlige overenskomstområde.

Og vi forventer, at du:

  • Har et stærkt forretningsmæssigt mindset og forstår, hvad der skaber værdi i en driftskritisk organisation.
  • Omsætter aftaler og juridisk rådgivning til konkrete løsninger.
  • Har høj eksekveringsevne og driver opgaver sikkert hele vejen i mål.
  • Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt.
  • Har erfaring med sparring af ledere og medarbejdere.
  • Trives i samarbejdet med mange forskellige fagligheder.
  • Har et fleksibelt, pragmatisk og løsningsorienteret mindset.
  • Er i stand til at bevare roen i pressede situationer.
  • Trives i vekselvirkningen mellem selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde.
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus.

Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning, gode ansættelsesvilkår og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten (akademikere). Afhængigt af erfaringer og kvalifikationer vil ansættelsen ske som enten specialkonsulent eller chefkonsulent.

Ansættelse er desuden betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Ansøgning og ansættelsesforløb
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte John G. Hansen på e-mail jgh@naviair.dk eller telefon 40954552.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 23. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 36 og uge 37

Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6bcc1180-9bb7-4025-a5ac-5b03192334a8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet