– og har du lyst til at være med til at gøre en god skole endnu bedre?
Skoleledelse handler sjældent kun om én ting.
Nogle dage handler det om udvikling og retning. Andre dage handler det om skole-hjem-samarbejde, prøveplanlægning eller at hjælpe med at få noget, der er ved at køre skævt, tilbage på sporet. Det er også noget af det, der gør jobbet meningsfuldt.
Skottegårdsskolen er en levende folkeskole i udvikling. Vi har et stærkt fundament, høje ambitioner på elevernes vegne og et tydeligt ønske om at blive endnu bedre – både for børn og voksne.
Nu søger vi den viceskoleleder, der har lyst til at være med til at skrive næste kapitel sammen med os.
Om stillingen
Som viceskoleleder bliver du en central del af skolens ledelse med fælles ansvar for skolens samlede udvikling.
Samtidig får du et stort ansvar tæt på skolens hverdag – med ledelsesansvar for 5.-9. klasse og særligt fokus på elevernes trivsel og læring, skole-hjem-samarbejde, prøveafvikling, personaleledelse og den daglige drift.
Du skal kunne lide kombinationen af det nære og det strategiske. Af mennesker, beslutninger og det praktiske arbejde, der får en skolehverdag til at fungere.
Hvem er du?
Der findes ikke kun én måde at være en god skoleleder på.
Men du skal have lyst til at lede i en skolehverdag, hvor børn og unges læring, trivsel og udvikling er kerneopgaven – og hvor medarbejdere og relationer er en vigtig del af at lykkes med den.
Du skal kunne skabe retning og følgeskab, træffe beslutninger og samarbejde – også når tempoet er højt, og ikke alle nødvendigvis er enige.
Du trives med mange kontaktflader og skifter ubesværet mellem strategiske drøftelser, personaleledelse, elevsager og de små praktiske spørgsmål, som altid opstår på en skole.
Vi ser gerne, at du kommer med ledelseserfaring fra folkeskolen eller et nært beslægtet undervisnings- eller uddannelsesområde, så du kan bidrage med faglig ballast og kvalificeret sparring i skolens ledelsesrum.
Om Skottegårdsskolen
Skottegårdsskolen er en 2-3-sporet folkeskole med cirka 500 elever og en engageret medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for at skabe gode rammer for børn og unges læring, trivsel og udvikling.
Skolen ligger i hjertet af Tårnby Kommune og samtidig tæt på både bus, metro og lufthavn. Det sidste nævner vi mest som et udtryk for god infrastruktur; det internationale udsyn har vi allerede.
Hos os kommer du ikke ind i et ledelsesteam, hvor alting er færdigbygget, og hvor opgaven alene handler om at holde kursen. Du kommer ind i et arbejdsfællesskab og ledelsesteam med engagement, ambitioner og lyst til at lykkes sammen – og i en skole, hvor du får mulighed for at sætte et reelt aftryk på både hverdagen og den videre udvikling.
Vi arbejder målrettet med at styrke elevernes faglige resultater, udvikle vores pædagogiske praksis og skabe de bedst mulige rammer for både børn og medarbejdere. Vi arbejder tæt på praksis, vi er optagede af relationer, og vi tror på, at ordentlighed, tydelig ledelse og kvalificeret sparring gør en forskel.
Praktisk
Har du fået lyst til at blive en del af Skottegårdsskolen som vores nye viceskoleleder, glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Man kan ikke læse sig til alt. Heller ikke i et jobopslag. Så har du brug for lige at mærke stedet først, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Karin Rahbek. Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve skolen, møde nogle af os og mærke stemningen, inden du sender din ansøgning.
Ansøgningsfrist den 30. august 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 36.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Skolelederforeningen efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/19aea95e-3b12-4a19-89a5-e813bafbb6a2