BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af Ankomstservice i Aviator
Nu har du muligheden for at søge en interessant og spændende stilling hos Aviator i Københavns Lufthavn. Vi søger med opstart i april 2024 passagerassistenter til Aviators Ankomstservice. Der er tale om en deltidsstilling på min. 89 timer om måneden.
For at arbejde i Aviators Ankomstservice skal man have en lille detektiv i maven og være i stand til at tænke ud af boksen, have overblik og flair for detaljer. Du skal kunne arbejde dedikeret og løsningsorienteret både i teams og selvstændigt.
Som passagerassistent i afdelingen, er det dit vigtigste job at genforene passagererne med deres forsinkede eller manglende bagage, og sikre et højt niveau af service i processen og indenfor de opstillede rammer.
I løbet af en typisk arbejdsdag vil du både have kontakt til passagerer, hvis bagage er enten forsinket eller beskadiget, du vil være i dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere så som leveringsfirmaer, bagagehallen, repræsentanter fra flyselskaberne og andre lufthavne.
Vigtige opgaver i stillingen:
- Optagelse af rapporter
- Tracing i World Tracer
- Registrering af bagage
Som en del af Aviator forventes det desuden, at du er dedikeret til at agere i overensstemmelse med, og sætter en ære i at efterleve vores 5 kerneværdier:
Customer Focus, Respect, Flexibility, Passion & Responsibility
Personlige egenskaber:
- Menneskekender med en robust personlighed
- Besidder et uovertruffet servicegen
- Behersker dansk og engelsk såvel mundtligt som skriftligt
- God forståelse for svensk men også andre sprog er en fordel
Du er omstillingsparat, har overblik og er rolig af natur på samme tid som du kan udvise autoritet og selvstændighed i en afdeling, hvor ingen dage er ens.
Med dine empatiske evner, er du i stand til at hjælpe passagerer, som kan befinde sig i en for dem uvant situation.
Erfaring fra rejsebranche eller servicefag en fordel.
Vi kan tilbyde:
Vi kan tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads i Københavns lufthavn, hvor du vil blive en del af et lille team i Ankomstservice, bestående af både passagerassistenter og bagageportører. Teamet har et stærkt kollegialt sammenhold, og rummer en bred vifte af personligheder, som komplimenterer og hjælper hinanden i en ofte foranderlig branche.
Vi sørger for grundig oplæring og uddannelse i form af systemkursus (World Tracer), relevante kurser samt "on the job training" i afdelingen.
Derudover er ansættelsesvilkårene som følgende:
- Ansættelse i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst samt gældende HK-lokalaftale for området
- Ansættelse på en kontraktnorm med min. 89,7 timer pr. måned med god mulighed for flere timer
- Arbejdstiden er skiftende og vil være placeret på ugens 7 dage, primært kl. 06.00-01.00
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til at arbejde i Københavns Lufthavn og i denne forbindelse fremvise straffeattest.
Om Aviator
Aviator udbyder en bred vifte af luftfartsservices i hele Norden og vi tager os af passagerer og udstyr i 15 lufthavne fra København til Tromsö som en del af Avia Solutons Group ASG. I København dækker vores aktiviteter groundhandling, lounge-virksomhed, værksted og de-icing.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning med redegørelse for erfaring og motivation via nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige medarbejdere.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Nellie Golbæk på tlf. 27884068
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aviator Airport Partner ApS, Vestvej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957685