Bliv en del af Naviair som compliance koordinator eller specialist i luftfartsbranchen

dato

Som ansat i Naviair bliver du en del af luftfartsbranchen. Vores kerneopgave i Naviair er at sørge for, at flyene kommer sikkert og effektivt igennem det danske luftrum samt ind og ud af lufthavnene. Vi har afdelinger i Danmark, Grønland og på Færøerne, som afvikler lufttrafikken og vedligeholder det avancerede tekniske udstyr, som skal bruges hertil. Vi er en organisation med en stor international snitflade, og har mange forskellige samarbejdspartnere i forskellige internationale fora herunder på EU- og FN-niveau.

Luftfartsbranchen er i rivende udvikling med stort fokus på compliance som stiller krav til Naviair og vores kerneopgave. Vi søger derfor nu to nye kollegaer, som kan være med til at understøtte og udvikle complianceområdet i Naviair på både kort og lang sigt.

De ledige stillinger
Fælles for begge stillinger er, at vi søger efter nye kollegaer som har erfaring med arbejdet indenfor compliance. Vi ser gerne at du har gode kommunikative evner, og er i stand til at skabe relationer på tværs af organisationen, herunder kunne samarbejde med myndigheder på området. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det vil være en klar fordel hvis du har erfaring med compliance-arbejde.

Beskrivelse af stilling 1: Compliance koordinator
Stillingen er placeret i Safety & Quality afdelingen som er en stabsfunktion med reference til Naviairs CEO. Afdelingen har ansvar for at koordinere compliance på tværs af Naviair.

Stillingen er nyoprettet og du vil derfor få mulighed for at præge stillingen, men du er ikke alene: Du vil få rige muligheder for sparring med afdelingens 4 erfarne kollegaer og compliance specialister i andre afdelinger.

Du får ansvar for at:

  • At være tovholder for en tværgående compliancegruppe
  • Facilitere implementering af ny/ændret lovgivning
  • Være internt og eksternt kontaktpunkt i compliancespørgsmål (bl.a. myndighedskontakt)
  • Holde dig opdateret på ny lovgivning og formidle det i organisationen
  • Yde fortolkningshjælp i luftfartslovgivning
  • Undervise og vejlede i compliance på tværs af organisationen
Om Mari, din kommende leder;
Jeg lægger vægt på tillidsbaseret ledelse og en høj grad af medindflydelse, da begge dele efter min erfaring skaber det bedste arbejdsmiljø. Jeg sætter pris på gensidig sparring, hvor vi kan udveksle ideer og udvikle compliance i Naviair.

Beskrivelse af stilling 2: Compliance specialist for forretningsområdet Enterprice Technology & Infrastructure

Som compliance specialist i T deltager du aktivt med at sikre at vi er i overensstemmelse med myndighedernes krav. Dette indbefatter monitorering af ny lovgivning og standarder, analyse af effekter samt deltage i indførelsen af tiltag. Dette betyder, at du bliver en central figur i samarbejdet mellem enheder ansvarlig for opfyldelse, og kravstillere som myndigheder på såvel national samt international plan.

Konkret har vi brug for at du:

  • Deltager i høring af ny og kommende lovgivning udgivet af Trafikstyrelsen, EU og EASA
  • Samarbejder med enheder og myndigheder om opfyldelse af lovgivning
  • Medvirker til og understøtte systematisk, proaktivt og effektivt compliancearbejde
  • Indhenter, fortolker og videreformidle faglig og juridisk viden på området
  • Håndterer af lovgivning og standarder
  • Deltager i audits og inspektioner
  • Faciliterer implementering og dokumentation af compliance krav
  • Deltager i undervisning af medarbejdere
Sten, din kommende leder udtaler;
Du vil få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en stilling, hvor du kan være med til at tilpasse og udvikle stillingen. Du vil blive en del af en virksomhed og et team, hvor der er fokus på udvikling og resultater med høj faglighed, herunder også udvikling af personlig og faglige kompetencer.

Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.   

Løn- og ansættelsesvilkår 
Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge i gennemsnit. 

Løn og ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.  

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).  

Klar til at ansøge?
Har du spørgsmål til compliance specialist-stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Sten Bertram Winther, på tlf.nr. 3247 8451 eller på e-mail: stw@naviair.dk og til compliance koordinator-stillingen, er du velkommen til at kontakte Safety Manager Mari Ruuhi på telefon +45 5388 9307 eller e-mail: mru@naviair.dk.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 30. maj 2025. Du bedes tydeligt anmærke i din ansøgning hvilken stilling du søger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69435191-33c2-49f7-9e76-7f1f5446dd17

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet