Bliv en del af SFO Allégårdens team som pædagogisk medhjælper

dato

SFO Allégården søger pædagogisk medhjælper frem til 30. maj 2025.

Vi søger en pædagogisk medhjælper som kan indgå i vores pædagogiske team så hurtigt det er muligt.

Vi søger en person der kan supplere de aktiviteter vi allerede har; aktiviteter med de lidt større ”armbevægelser”. Det kan være alt fra sportsaktiviteter, rollespil til igangsætning af sjove fælleslegelege.

Som pædagogisk medhjælper hos os, skal du også forberede dig på, at du skal tage del i planlægning af ugen, dialog om pædagogiske indsatser og praktiske opgaver, såsom oprydning, opvask osv.

Arbejdstiden er 18 timer om ugen og timerne ligger mellem kl. 12.00 – 17.00 i et fast skema.

Korsvejens SFO består af to SFO’er. Den ene ligger fysisk på Korsvejens Skole og har 75 børn i 5-7 års alderen. Den anden SFO hedder Allégården og har 90 børn i alderen 7-9 år.

Ansættelsen er primært på SFO Allégården.

Vi har ikke en forventning om, at du har erfaringer med arbejdet i en SFO, men vi forventer, at du motiveres af at gøre børn glade og kan udvise omsorg. At du kan starte aktiviteter og lege på eget initiativ. Vi forestiller os også, at du er nysgerrig på det pædagogiske fag og gerne vil lære noget af os.

Hvis du tænker at det lige kan være dig, så skriv en kort ansøgning om det der motiverer dig til at søge hos os. Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at ringe til Dorte, der er daglig leder for begge SFO’er på telefon 32507798.

Ansøgningsfrist den 3. januar 2025. Samtaler afholdes først i uge 2 og ansættelse hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7d3a3a8b-938f-4841-a33b-f0a606517c91

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet