Bliv en del af vores stærke fællesskab som dansklærer på Skelgårdsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær en del af et stærkt fleksibelt fællesskab, hvor humøret og fagligheden er høj. Vi søger nye kollegaer til skolen, bl.a. grundet barsel og pensioneringer.

Vi søger:

  • 1. dansklærer til 1. årgang (pr. 1. august 2024)
  • 2. dansklærere til 3. årgang (pr. 1. august 2024) - den ene er en barselsstilling med mulighed for forlængelse
  • 1. dansklærer til 7. årgang (pr. 1. august 2024)

Har du følgende fag er vi også interesseret; håndværk og design, musik, idræt og evt. DSA eller PLC erfaring.

Det er vigtigt, at du er en teamplayer, og at klasserne og årgangene får en lærer, som er tydelig i sin klasserumsledelse og som kan lide at arbejde med børn.

Vi er på udkig efter den rigtige kombination af faglighed og personlighed til skolens årgangsteams og håber, at du har de kvalifikationer, der skal til.

Vi forventer, at du er

  • Topmotiveret for at være med til at udvikle børns personlige, sociale og faglige sider
  • Du skal kunne se fordelen i og har lyst til teamsamarbejdet på vores skole – det forventer vi
  • Nysgerrig på, hvad der motiverer børn til læring
  • Kan se meningen i at mestre klasserumsledelse
  • Autentisk, vedholdende og tydelig i forældresamarbejdet
  • Har høje forventninger til alle børn
  • Stærk fagligt og nytænkende i undervisningen, og kan se fordelene i at arbejde ud af klasserummet
  • God til at samarbejde, vise ansvar og tillid og frem for alt har et godt humør.
Vi kan tilbyde dig
  • Mentorordning og onboardings-proces
  • Nyt værdiregelsæt og ordensregler, som alle står stærkt på – udarbejdet af medarbejderne
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Et udviklingsorienteret miljø med dygtige vejledere
  • Fokus på trivsel og faglighed – det går hånd i hånd
  • En ledelse, som gerne vil fleksibilitet og pragmatiske løsninger
Om os

Skolen er placeret tæt ved Amagers natur, hvor vi har Amagerfælled i baghaven og et tæt samarbejde med Tårnby Naturskole. Vi har alle muligheder for at flytte undervisningen ud af klasseværelset og ud i naturen. Ledelsen har i samarbejde med alle medarbejderne netop udarbejdet et nyt værdiregelsæt samt nye ordensregler, som ligger klar til det kommende skoleår. Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe der er optaget af fællesskab og at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et professionelt læringsfællesskab. Vi arbejder meget med at styrke elevernes trivsel dette bl.a. gennem trivselstiltag i pauserne samt inddragelse af Skolestyrken.

Vi tilbyder alle nyansatte en rolig opstart og en mentorordning, hvor man bliver fulgt tæt af en af skolens vejledere/kulturbærere for at sikre den bedst mulige start på Skelgårdsskolen. Lærerne har en lokalaftale der understøtter det tillidsbaserede samarbejde om deres mødetid. Se mere her.

Skelgårdsskolen er en stor folkeskole med omkring 900 elever og en samlet medarbejdergruppe på omkring 120 medarbejdere. Personalet arbejder i årgangsteam med skemalagt tid til teamsamarbejdet.

Vil du gerne vide noget mere om os? Gå ind på skolens hjemmeside: http://sg.aula.dk og læs mere om de gode historier på skolen her.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så tøv ikke med at komme forbi til en kop kaffe eller giv os et kald.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13 et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere. Introduktionsforløbet består af tre temaeftermiddage, og et ”Kend din kommune” arrangement. De første to år som nyuddannet lærere har du nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse på skolens telefon til afdelingsleder Niclas Fick på 21511197 eller indskolings og områdeleder Tina Munkebo på 32534211.

Ansøgningsfristen er d. 29.5 kl. 12.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet