Bliv en del af vores team og styrk børns trivsel og udvikling i Tårnby kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke børns trivsel og udvikling?

Brænder du for at arbejde helhedsorienteret til gavn for kommunens familier, børn og unge? Synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig? Vi tror på, at vi kun kan lykkedes med vores kerneopgave i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi finder løsninger sammen for at hjælpe børn, unge og familierne.

Vi søger en børne-ungerådgiver til en fast stilling 37 timer ugentligt i familierådgivningen i Tårnby kommune. Vi har en samlet vision om at arbejde tidligt, forebyggende og at stå sammen med familierne for at forstå og tackle de udfordringer, de oplever. Vi er ambitiøse, kreative og fokuserer på lovmedholdelighed og ordentlighed i vores sagsbehandling.

Familierådgivningen i Tårnby kommune arbejder intensivt på at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde. Vi er engagerede i at omsætte "barnets lov" og de krav, den stiller til vores kompetencer i inddragelsen af børn og unge samt forståelsen af vores myndighedsopgave.

I Familierådgivningen arbejder vi i DUBU og anvender metoden ICS. Vi har faglige sparringsmøde hver uge, hvor vi tager udgangspunkt i ICS, men også lader os inspirere fra Signs of Safety.

Vi er én afdeling og ser os fælles om at løse opgaverne. Vi er fordelt i syv distriktsteams, hvor hver børne-ungerådgiver har forskellige opgaver og ansvarsområder i distriktet. Dine primære arbejdsopgaver er at være i tæt kontakt og dialog med familierne og dine samarbejdspartnerne. Du vil skulle lave screeninger, afdækning, undersøgelse og iværksætte støtte. Du vil sidde med hele sagsforløbet og skal være med til at der skabes en sammenhængende indsats for barnet og familien. Desuden vil du indgå i vores modtagelsesvagtsfunktion på skift, hvor den primære opgave er vurdering og screening af alle indkomne underretninger samt håndtering af nye sager, der kræver akut handling.

Vi tilbyder

  • En mentorordning og grundig introduktion til området
  • Et meningsfuldt arbejde med stor grad af indflydelse og ansvar
  • Regelmæssig sagsgennemgang med fokus på sparring og faglig støtte
  • Supervision ved ekstern superviser
  • Tæt tværfagligt samarbejde med aktører indenfor børne- og ungeområdet
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Adgang til kantineordning, træning, massage m.m.
  • En arbejdsplads med stærkt kollegaskab, ugentlige drøftemøder med faglig sparring fra ledelse og dine kollegaer.
  • Muligheden for at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling sammen med engagerede og dygtige tværfaglige kollegaer i dit distriktsteam.

Krav til dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du brænder for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier og ser det som en naturlig del af dit arbejde at arbejde aktivt med inddragelse af barnet og forældrene.
  • Du ser fidusen i at arbejde tværfagligt,
  • Du er en stærk socialfaglig profil og er optaget at muligheder frem for problemer.
  • Ideelt set, har du erfaring med myndighedsarbejde og arbejdet med børn og unge, men det er ikke et krav.
  • Vores hverdag er præget af et højt tempo og det er nødvendigt at du kan bevare overblikket i travle perioder hvor man skal have mange bolde i luften på samme tid.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du har stærke samarbejdsevner med kollegaer, samarbejdspartnere og familier.
  • Du har dine skriftlige evner i orden og trives med at dokumentere dit arbejde i sagerne.
  • Du har en interesse i at deltage aktivt i udviklingen af vores afdeling.

Hvad kan du forvente hos os?

  • Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi konstant udfordrer os selv og udvikler vores faglighed.
  • Vi er aktuelt i et Task Force-forløb i samarbejde med Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, hvor vores fokus er at hæve kvaliteten af vores sagsbehandling.
  • Vi er organiseret i tværfaglige distrikter, hvor vi vægter forebyggelse og tidlig indsats højt. Her får vi tværfaglig sparring i komplekse opgaver og kan invitere en tværfaglig kollega med, år det giver mening for borgeren og opgaveløsningen.
  • Du bliver en del af en Familierådgivning med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring og samarbejde.
  • Du bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere.

Det siger dine kommende kollegaer om at arbejde i Familierådgivningen:

  • Man føler sig ikke alene om sine sager.
  • Her er god faglig sparring.
  • Her er god kollegial sparring, og et fantastisk fællesskab på tværs af afdelingerne.
  • Her er tæt og stærkt tværfagligt samarbejde.

Søg nu og bliv en del af vores dedikerede hold, der arbejder hårdt for at styrke børnefamiliers livskvalitet og trivsel!

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med opstart 1. august 2024 eller snarest herefter. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder.

Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

På kommunens hjemmeside www.taarnby.dk kan du læse mere om strategierne på børneområdet.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Teamleder Tanja Zaccone på mail: tza.bk@taarnby.dk eller Tværfaglig distriktsleder Louise Berthelsen på mail: lbe.bk@taarnby.dk.

Ansøgningsfristen er den 24. juni 2024 kl. 12.00

Der afholdes samtaler på Tårnby Rådhus Onsdag d. 26 juni. Du vil få besked, om du skal til samtale senest den 24. juni 2024.

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR, Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: chr@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk

Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for HR, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061627

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet