Bliv engelsk- og samfundsfagslærer hos FGU Amager med kontaktlæreransvar i et udviklende læringsmiljø

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

FGU Amager søger en lærer til at undervise i engelsk og identitet og medborgerskab. Fagene undervises efter fast skema på vores AGU og PGU hold i D og G niveau. Til stillingen er der tilknyttet kontaktlærerfunktion for flere af eleverne.

Vikariatet er på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt med fratrædelse den 30. juni 2025.

Hos FGU Hovedstaden bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi med baggrund i FGU’s didaktiske principper arbejder i teams om helhedsorienteret undervisning. Vi vægter at løfte og løse de faglige og pædagogiske opgaver sammen på tværs af faggrupper med det mål, at udvikle vores unge personligt, fagligt og socialt.

De didaktiske principper

Som en del af FGU’s didaktiske principper er omdrejningspunktet arbejdet med portfolio, som har til formål at styrke elevernes læring. Det sker gennem elevernes dokumentation, refleksion og vurdering af deres arbejde og læreproces. Eleverne kan afslutte deres skoleforløb med en portfolioprøve i de enkelte fag.

Der arbejdes ud fra et helhedsorienteret læringssyn, hvor den praksisnære undervisning er i centrum for alle aktiviteter. Du skal derfor have lyst til eller erfaring med at arbejde helhedsorienteret og praksisnært.

Kontaktlærerfunktion

Som kontaktlærer vil en af dine vigtige opgaver være at afholde månedlige forløbssamtaler med dine elever og at sikre og synliggøre elevernes personlige og sociale udvikling samt den faglige progression. Dette sker i samarbejde med en FGU-vejleder, hvor vi ligger vægt på elevinddragelse og samskabelse.

Vores elever

Vi har en mangfoldig, livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, så de kan komme godt videre i uddannelse eller arbejde.

En del af vores unge har b.la forskellige sproglige udfordringer, f.eks. læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at understøtte undervisning, der tilgodeser dette.

Din profil

Det vil være en fordel, hvis du kan sige ja til flere af følgende punkter:

  • Du har en læreruddannelse eller en tilsvarende uddannelse.
  • Du er udviklingsorienteret og trives i en foranderlig hverdag.
  • Du kan indgå i et samarbejde med elevernes øvrige lærere om at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning, hvor der er samspil mellem praktisk arbejde og undervisning.
  • Du kan arbejde helhedsorienteret med unge, der er på forskellige niveauer, og kan støtte eleverne i et autentisk læringsmiljø.

FGU Hovedstaden

FGU Hovedstaden er et forberedende uddannelsestilbud for unge under 25 år, som af forskellige årsager endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse eller et job. FGU Hovedstaden har omkring 600 elever, fordelt på fire bydelsskoler på Amager, Valby, Vesterbro og Østerbro. Her kan vores elever vælge mellem linjerne 'AGU' (Almen grunddannelse), 'PGU' (Produktionsgrunduddannelse) og 'EGU' (Erhvervsgrunduddannelse). Vi har eksisteret i 5 år og er stadig godt i gang med at slå rødder og udvikle en fælles kultur og identitet.

Skolens kultur og ånd er karakteriseret af en mangfoldig elevgruppe og en lige så mangfoldig medarbejderstab på ca. 110 personer med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde. Alle har det til fælles, at de brænder for at arbejde med de unge.

Vilkår og ansøgningsfrist

Ansættelsen er på 37 timer om ugen.

Ansøgningsfrist er den 27. november 2024. Jobsamtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til pædagogisk leder på FGU Amager, Bente Klitgaard: bekl@fguhovedstaden.dk, telefon 26344580.

Du kan desuden læse mere om FGU Hovedstaden på: www.fguhovedstaden.dk

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FGU Hovedstaden - Amager, Brønderslev Alle, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148596

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet