FGU Hovedstaden søger en FGU-vejleder på fuld tid, med base på FGU Amager. Som vejleder bidrager du med at løfte de unge og arbejde med deres afklaring, gennemførelse og overgang til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Vores nuværende dygtige vejleder måtte opsige sin stilling efter en flytning, da transporten til arbejdet blev for lang.
Ansættelsen er fra den 1. januar 2026.
Som FGU-vejleder får du ansvaret for karrierevejledning af skolens elever, herunder EGU-elever på håndværk og servicelinjen. Din opgave bliver blandt andet at stå for individuel-, gruppe- og kollektiv vejledning af vores elever, samarbejde med lærerne om elevernes karrierelæring og udvikling i forhold til deres sociale, personlige og faglige kompetencer, afholde forløbssamtaler og samarbejde med den Kommunale Ungeindsats (KUI).
Vejlederne samarbejder med lærere, ledelse, Teamoptag og elevadministration omkring de enkelte elever og derudover samarbejder du med de institutioner og virksomheder, som har vores EGU-elever ansat.
Vores elever er en livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme godt videre i uddannelse eller job.
Du bliver en del af et lokalt vejlederteam på FGU Amager, men også en del af vejlederteamet på tværs af vores fire skoler. Med udgangspunkt i opgaverne flytter vejledere mellem de enkelte skoler. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel, og ser dig selv som en del af en vejledergruppe på tværs af vores fire skoler.
Din profil
Du er optaget af uddannelse og af at få unge, der er snublet i uddannelsessystemet, godt videre.
Har du flere af nedenstående kvalifikationer eller kompetencer er du måske den vi søger:
Erfaring med målgruppen.
Erfaring med karrierevejledning af unge.
Kendskab til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet.
Erfaring med EGU.
Relevant uddannelse og gerne en diplomuddannelse i vejledning, eller en tilsvarende.
Du kan se dig selv på en arbejdsplads, hvor vi løfter sammen, og hvor det sociale og fællesskabet er vigtigt.
Du besidder evnen til at være nærværende på en empatisk og lyttende måde, samt til at udvise tillid i relationen med eleverne.
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede. Vi har det til fælles, at vi brænder for uddannelse og for at skabe de bedste rammer for personlig, social og faglig progression hos vores unge.
Vilkår og ansøgningsfrist:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til chef for vejledningen Inge Stange Rasmussen, insr@fguhovedstaden.dk.
Ansøgningsfristen er onsdag den 26. november 2025.
Ansøgningen og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU Hovedstaden - Amager, Brønderslev Alle, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f15b66f2-7c20-4d82-9e47-3c2c550a7359