Vil du være med til at skabe varige job - og sætte en ny retning for beskæftigelsesindsatsen?
Hos Tårnby Kommune tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og et tydeligt fokus på job. Derfor søger vi en engageret jobkonsulent, der vil være med til at udvikle en moderne beskæftigelsesindsats, i samskabelse med borgeren.
Vi er godt i gang med at omsætte beskæftigelsesreformen til praksis. For os betyder det blandt andet større fagligt råderum, færre unødvendige proceskrav og bedre mulighed for at tilrettelægge en indsats, der skaber værdi for den enkelte borger. Vi tror på, at frihed og ansvar går hånd i hånd, og vi har tillid til, at vores medarbejdere bruger deres faglighed til at træffe de rigtige beslutninger.
Vi arbejder for resultater, der holder
Hos os måler vi ikke kun på aktivitet - vi måler på effekt.
Vores vigtigste ambition er, at den indsats, vi leverer, fører til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker vi, at borgerne oplever en rådgivning præget af høj faglighed, respekt, nærvær og reel værdi. Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når vi kombinerer faglig kvalitet med stærke relationer og et tæt samarbejde med arbejdsmarkedet.
Vi tror derfor ikke på møder for mødernes skyld. Vi tror på tydelige mål, meningsfulde samtaler og konkrete handlinger. Hver samtale, workshop og virksomhedsindsats skal bringe borgeren et skridt tættere på job og samtidig give en oplevelse af at blive mødt med ordentlighed, engagement og professionalisme.
For at styrke denne indsats udvider vi nu teamet med en stilling som jobkonsulent. Vi investerer i flere faglige ressourcer, fordi vi ønsker at levere en endnu stærkere, mere jobrettet og mere værdiskabende indsats for borgerne.
Kan du…
- skabe motivation hos mennesker med forskellige forudsætninger?
- omsætte gode samtaler til konkrete handlinger og progression?
- facilitere undervisning og workshops, der giver deltagerne ny energi og brugbare redskaber?
- skabe stærke relationer til både borgere og virksomheder?
- kombinere høj beskæftigelsesfaglighed med empati, handlekraft og gennemslagskraft?
Så er det måske dig, vi leder efter.
En hverdag med variation, ansvar og indflydelse
Hos os får du et stort fagligt råderum og mulighed for at præge både din egen hverdag og udviklingen af vores beskæftigelsesindsats.
En typisk uge kan blandt andet bestå af:
- individuelle jobsamtaler med borgere
- undervisning og facilitering af jobklubber og workshops
- virksomhedsbesøg og dialog med arbejdsgivere
- sparring med kolleger om faglige løsninger
- udvikling af nye undervisningsforløb og metoder
- samarbejde på tværs af organisationen om den bedst mulige indsats
- en ugentlig formiddagstelefonvagt, hvor du behandler henvendelser fra borgerne
Dine opgaver
Du bliver en del af Jobsøgningsindsatsen, hvor du blandt andet skal:
- afholde jobrettede og motiverende samtaler med jobparate borgere
- planlægge og gennemføre jobklubber, workshops og undervisningsforløb
- motivere og støtte borgere på vejen mod job eller uddannelse
- etablere og udvikle samarbejde med virksomheder med fokus på konkrete jobmuligheder
- samarbejde tæt med kolleger om en sammenhængende beskæftigelsesindsats
- bidrage aktivt til udviklingen af vores faglige praksis
Fælles for alle opgaver er, at du arbejder målrettet for at skabe progression, varige jobresultater og en positiv oplevelse for borgeren gennem hele forløbet.
Vi forestiller os, at du
- har erfaring fra beskæftigelsesområdet - gerne som jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller karriererådgiver
- trives med både individuelle samtaler og undervisning af grupper
- er en dygtig facilitator, der skaber engagement, struktur og motivation
- kan balancere myndighedsrollen med en motiverende, respektfuld og anerkendende tilgang
- har et godt kendskab til arbejdsmarkedet og lyst til at samarbejde med virksomheder
- arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- motiveres af at skabe varige beskæftigelsesresultater og sætter en ære i, at borgerne oplever høj kvalitet i samarbejdet
- møder mennesker med respekt, ordentlighed og tro på deres muligheder
Derfor skal du vælge os
Hos Tårnby Kommune bliver du en del af et fagligt stærkt team med 15 engagerede kolleger, der har forskellige kompetencer og erfaringer. Vi deler viden, sparrer med hinanden og hjælper hinanden, når hverdagen er travl. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Hos os får du:
- stor indflydelse på udviklingen af undervisning, metoder og indsatser
- mulighed for at præge implementeringen af beskæftigelsesreformen
- en arbejdsplads med høje faglige ambitioner, humor og hjælpsomme kolleger
- en leder, der prioriterer tillid, sparring, udvikling og ordentlighed
- gode muligheder for både selvstændighed og samarbejde
- flekstidsordning og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det
Om Jobsøgningsindsatsen
Vi arbejder med jobparate borgere inden for følgende målgrupper dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere (over og under 30 år), borgere på ledighedsydelse og fleksjobvisiterede
Mød dine kommende kollegaer
Emilie, Dagpengeteamet: Dagpengeteamet har en særlig rolle i beskæftigelsesindsatsen, fordi vi kombinerer vores faglighed på dagpengeområdet med et tæt samarbejde med a-kasserne og til arbejdsmarkedet. Gennem en individuel indsats, realistiske planer og relevante tilbud arbejder vi sammen med Virksomhedsservice om at skabe de bedste forudsætninger for varig beskæftigelse.
Fehmi, Kontanthjælpsteamet: Når jeg møder ind på arbejde, ser jeg frem til en varieret arbejdsdag med borgeren i centrum. Vi arbejder ressourcefokuseret med fokus på ressourcespotting og tilpasser indsatsen til den enkelte borger. Det, jeg sætter mest pris på, er, at vi er et team med høj faglighed, tæt sparring og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Selda, Fleksjobteamet: Jeg er glad for at være en del af Jobsøgningsindsatsen. Her møder du et stærkt fagligt fællesskab med god sparring, hjælpsomme kolleger og en åben dialog. Det skaber høj trivsel og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Jeg glæder mig til at møde dig og byde dig velkommen i vores team!
Vi holder til på Gl. Kirkevej 98 i Tårnby – lige over for rådhuset.
Arbejdstiden er som udgangspunkt kl. 8.00-15.24.
Har du lyst til at høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mona Gregersen på telefon 20 37 17 91 eller mail mogre01@taarnby.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte jobkonsulent Christian Linholdt på mail chnie02@taarnby.dk, hvis du gerne vil høre mere om jobbet og hverdagen hos os.
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er den 10. september 2026.
Første samtale afholdes den 14. september 2026 og anden samtale afholdes den 22. september 2026.
Tiltrædelse 1. november 2026.
Hvis du deler vores ambition om at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet og give borgerne en rådgivning, de oplever som professionel, nærværende og værdiskabende, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder Personalegoder (taarnby.dk)
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/142137ba-2154-4d4f-abc3-eb0265855770