BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en passioneret og erfaren kok eller cater, der trives i et dynamisk og internationalt miljø? Vi søger en dygtig medarbejder til vores personalerestaurant ved Kastrup Lufthavn, hvor vi hver dag servicerer 500-600 gæster. Du bliver en del af et engageret og mangfoldigt team, der arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet og gode madoplevelser.
I vores restaurant er vi et team på 12 fordelt på tre hold. Vi kommer fra mange forskellige kulturer, hvilket gør vores dagligdag spændende og inspirerende. Sammen har vi en stærk teamånd, og vi lægger stor vægt på hjælpsomhed og en god omgangstone. Her hjælper vi hinanden med alt – fra det kolde parti til opvasken – så alle opgaver løses i fællesskab.
Vi servicerer gæster fra mange forskellige nationaliteter og erhverv, fra kontoransatte til fysisk hårdtarbejdende. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og kan tilpasse dine madlavningsevner til forskellige behov og smagspræferencer. Samtidig skal du kunne arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med vores Souschef og resten af teamet. Du skal have en naturlig forståelse for, hvordan man skaber en god gæsteoplevelse – også når det går stærkt.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet kok eller cater og har solid erfaring.
- Er ansvarsbevidst og overholder gældende regler, samtidig med at du bevarer din kreativitet.
- Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
- Er imødekommende og har overskud til både gæster og kolleger.
- Ikke er bleg for at hjælpe til med alle typer opgaver.
- Taler flydende engelsk – dansk er en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstider og løn:
- Lige uger: mandag og tirsdag kl. 6:00-17:30, fredag kl. 6:00-16:30, lørdag kl. 7:00-17:30.
- Ulige uger: tirsdag, onsdag og torsdag kl. 6:00-17:00/17:30.
- En god grundløn, der reguleres årligt, samt tillæg for overarbejde og skæve arbejdstider.
- 9 % frit valgs opsparing, som udbetales 2 gange årligt.
- 12 % pension, 10 % arbejdsgiverbidrag og 2 % medarbejderbidrag.
- Firmabetalt sundhedsordning, med mulighed for behandling hos f.eks. kiropraktor og fysioterapeut.
Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag i et internationalt miljø, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige evner og være en del af et tæt samarbejdende team, der altid støtter hinanden.
Ansøgning: Send dit fyldestgørende CV (inklusive de sidste 5 års erfaring) dokumentation for pas og evt. opholds- og arbejdstilladelse skal fremvises ved ansættelse.
Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til mette.hjort@foodanco.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Compass Group Danmark A/S, Rued Langgaards Vej, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111758