Bliv kommunearkivar hos Tårnby Kommunearkiv og tag ansvar for både fysiske og digitale arkivalier i et dynamisk biblioteksmiljø

dato

Tårnby Kommunearkiv er fysisk og organisatorisk placeret på Tårnby Kommunebiblioteker, der er et travlt og pulserende biblioteksvæsen med mange besøgende. Tårnby Kommunebiblioteker har i alt 44 medarbejdere.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Tårnby Kommunearkiv og Tårnby Lokalarkiv ligger på Hovedbiblioteket. Du vil som kommunearkivar stå for kommunearkivet, men vil samarbejde med lokalarkivet og være en del af bibliotekets kollegiale fællesskab.

Har du lyst til at få ansvar, arbejde selvstændigt og arbejde med kommunale arkivalier, så er denne stilling noget for dig.

Præsentation af dit arbejdsområde
  • Du vejleder om og følger op på Tårnby Kommunes lovpligtige arkivopgaver for både fysiske og digitale arkivalier.
  • Du er tovholder for it-arkiveringer i samarbejde med Netværk for Elektronisk Arkivering (NEA), som Tårnby Kommune er medlem af. Der er p.t. tre it-arkiveringer i gang, som du skal følge til dørs.
  • Du medvirker til at sikre, at arkivdannelsen i Tårnby Kommunes forvaltninger og institutioner lever op til såvel arkivlovens som lokalt fastsatte bestemmelser.
  • Du skal igangsætte og koordinere arkivering og registrering af papirarkivalier, der endnu ikke er overdraget til arkivet fra Tårnby Kommunes tidligere forvaltninger og fra kommunale institutioner.
  • Du har ansvar for at koordinere og igangsætte studentermedhjælperens arbejdsopgaver.
  • Du skal ud fra relevant lovgivning servicere forvaltning og borgere, der efterspørger materiale fra arkivet, enten som del af kommunal sagsbehandling eller som del af indsigtsanmodninger.
  • Du skal pleje og vedligeholde samlingernes orden, registrering og tilstand, og B/K-vurdere fremtidige afleveringer til arkivet.
Dette skal du kunne
  • Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidat- eller master niveau
  • Du har erfaring med digitalt arkivarbejde for et §7 arkiv
  • Du har kendskab til moderne forvaltningsforhold, interesse for relevant lovgivning (herunder arkivloven, GDPR, forvaltningsloven og offentlighedsloven) og en juridisk forståelse af hvordan reglerne benyttes i praksis
  • Du kender til arkivfaget i praksis, lige fra registrering og pakning af papirarkivalier til besvarelse af indsigtsanmodninger efter §39a til Rigsarkivets bekendtgørelser om digital arkivering
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Du har blik for arkivaliernes betydning og potentiale for Tårnby Kommune, og kan sætte dem i spil i relevante udviklings- og formidlingsopgaver
  • Du er skrap til at prioritere dine opgaver og sikre fremdrift i arbejdet
  • Du trives i en stilling, hvor du arbejder alene og derfor har et stort ansvar for, at arkivets mål opfyldes
  • Du har erfaring med samlingsarbejde og registrering
  • Du er god til at samarbejde og til at servicere borgere, forvaltninger og institutioner
Vi tilbyder
  • En interessant stilling ved Tårnby Kommunearkiv på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
  • En stilling med stor selvstændighed og indflydelse på eget arbejde
  • Du bliver en del af tværgående samarbejde i Tårnby Kommune, primært på Tårnby Rådhus.
Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Biblioteksleder Bente Nielsen på telefon 23810783

Ansøgningsfrist den 7. juni. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 24, torsdag den 11. juni og anden samtale tirsdag den16. juni

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk magisterforening efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/751b0446-b0f4-4bcc-8991-b1ae2de123b3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet