BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Munkebjergvej søger en leder der sammen med den øvrige ledelse og medarbejdergruppen vil være med til at skrive et nyt kapitel i børnehusets historie.
Børnehuset er en integreret institution med 36 vuggestue- og 60 børnehavebørn samt 20 fastansatte medarbejdere, herunder en afdelingsleder og en souschef. Åbningstider er: mandag til torsdag fra kl.06.30 – 17.00, fredag kl.06.30 – 16.00. Der afholdes personalemøder om aften ca. en gang om måneden, med undtagelse af sommerferien.
Børnehuset er beliggende i et villakvarter, med flere grønne områder i nærheden. Børnehuset har store indbydende udearealer, der byder på eventyrsfornemmelser i trylleskoven og en helt ny legeplads, som i skrivende stund er ved at blive bygget.
Du vil som leder stå i spidsen for at videreudvikle de fysiske læringsmiljøer og skabe et fælles pædagogisk ståsted for hele børnehuset.
Børnehuset arbejder pt. med 4 fokuspunkter som du sammen med dit nye ledelsesteam og medarbejderne skal arbejde videre med:
• Legekultur
• Det pædagogiske måltid
• De fysiske læringsmiljøer
• Det psykiske arbejdsmiljø.
Medarbejderne er motiveret for, at der skal skrives et nyt kapitel i børnehusets historie. De ønsker derfor at deres nye leder:
• Har praksiskendskab til 0-5 års området
• Har pædagogiske visioner for udvikling af praksis
• Er tillidsvækkende og god til at kommunikere
• Er til stede i praksis og god til at give faglig sparring
• Kan holde hovedet koldt og se muligheder frem for begrænsninger
• Er god til at organisere og planlægge de administrative opgaver
• Er god til forældresamarbejdet
• Kan indgå i et tværfagligt samarbejde med øvrige fagpersoner i kommunen
• Har fokus på at sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø.
Du skal som leder være indstillet på, at du skal udvikle nye rammer og rutiner for, hvordan I som ledelsesteam kan stå i spidsen for udviklingen af børnehuset. Afdelingsleder og souschefens primære opgaveløft er som pædagoger, ude på stuerne i de to afdelinger.
Om jobbet som leder i Tårnby kommuneI Tårnby kommune har vi fastholdt en traditionel ledelsesorganisering, med ledelsesteam i alle dagtilbud. Vi mener at muligheden for at bedrive faglig ledelse, sker bedst ved ledelse tæt på børn, personale og den pædagogiske praksis.
Som leder i et af vores dagtilbud vil du blive tilknyttet et lille forpligtende ledernetværk. Her får du et sparringsfællesskab med dine lederkollegaer, hvor I sammen kan drøfte ledelsesopgaver. Du vil også opleve at blive inviteret ind i tværgående arbejdsgrupper, f.eks. om overgange, sprogstrategier og lign., hvor du som ledelsesrepræsentant har indflydelse på udviklingen af vores dagtilbudsområde.
I Center for Dagtilbud og Pædagogik arbejder et større team, bestående af 8 pædagogiske vejledere, en Legepatrulje, 4 pædagogiske konsulenter, et administrativt team, samt en teamleder og en centerchef. Alle er med til at understøtte kommunens dagtilbud i, at drive dagtilbud der har en pædagogisk praksis med stærke børnefællesskaber, hvor alle børn har lige muligheder for læring, trivsel, udvikling og dannelse og hvor samarbejde med forældrene om det enkelte barn, er i centrum.
Derudover har institutionerne et tæt samarbejde med medarbejdere fra PPR der ofte har sin gang i institutionerne i forhold til faglig sparring m.m.
Som leder har du bl.a. ansvar for det enkelte dagtilbuds økonomi, styring, personaleledelse og kapacitetstilpasning. Det forventes, at du er uddannet pædagog. Hvis du ikke har en diplom i ledelse forventes det, at du har lyst til at tage denne på sigt.
Du vil i din første tid, få tilknyttet en ledelsesmakker og en pædagogisk konsulent, der begge vil stå til rådighed med vejledning og sparring i starten af din onboarding i lederrollen.
Mere om os
Hvis du ønsker at se Børnehuset eller høre mere om stillingen inden du søger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanne Nielsen på mobil 2445 4058 eller centerchef i Center for Dagtilbud og Pædagogik Dorte Stjernø 3247 1448.
Vi forventer at holde samtaler i slutningen af november.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134576