Pædagog til fantastisk naturbørnehave hvor du skal sanse, smage og lege i naturen.
Er du en ude-pædagog, der elsker at lave bål og andre ude aktiviteter, så det måske dig vi mangler!
Hej med dig
Er du vores ny pædagog? Det håber vi!
Vi ønsker en sjov voksen, der vil lege med os i naturen. Da vi har kæmpe natur område lige i baghaven, søger vi en voksen, der elsker at vise os naturen hver dag. Vi elsker at smage på naturens gaver og lære om, hvor de forskellige ting kommer fra.
Vi mangler en voksen som vil lave bål, marmelade og lege på græsplænen eller finde på nogle gode ture.
Vi drømmer om at have det sjovt, lære noget og få gode venner. Derfor ville det være dejligt, hvis du har en vision med os, at du er vant til at lave handleplaner og opfanger det, når vi har det svært.
Hilsen 70 søde børn fra Kamerunvej
Kan du svare ja til ovenstående, så er du måske vores nye kollega. Vi søger lige nu pædagog til vores børnehave.
Vi søger.
- En natur glad pædagog
- En pædagog der vil være med til at udvikle en dejlig børnehave.
- En team-player der er fleksibel.
- En pædagog der vil sætte sin faglighed på prøve.
- En stabil medarbejder.
- En pædagog der ikke er bange for at lege.
- En pædagog der vil tage ejerskab og med ansvar.
- En pædagog der er omsorgsfuld og tydelig.
- En medarbejder der sætter forældresamarbejde højt.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Vi ligger lige ved Amager fælled, hvor der er store muligheder for at bringe naturen i spil. Vi er ude i alt slags vejr. Ved hjælp af vores årshjul, gør vi en dyd ud af at inddrage naturen så meget som muligt i vores hverdag.
Vi værdsætter vores forskelligheder og ser det som en styrke, at vi kan bring vores forskellige kompetencer i spil. Vi elsker humor og mener at hvis vi voksne har det godt sammen kan vi også bedre give læring til vores fantastiske børn. Vi har fokus på læreplans temaerne og samtidig øje for at se hvert enkelt barn i hverdagen. Det gør vi eksempelvis i vores samlinger og vores hverdags aktiviteter.
Vi er delt op på to matrikler. Hovedehuset hedder Nabogården, her bor Månestuen og Solstuen. Storbørnsgruppen bor i Satellitten, der ligger et sten kast væk fra Nabogården.
Vi er normeret til 70 børn, Der er 1 medhjælper og 2 pædagoger på hver stue, ud over det har vi en flyver. Der er også ansat en souschef og en leder fordi vi går ind for nærværende og syndig ledelse.
Da vi er et lille hus bruger vi uderummet og de forskellige tilbud kommune har meget, det kunne eksempelvis være tur på biblioteket, naturskolen eller besøge det nærmeste plejehjem.
Vi åbner 6.30 og lukker kl. 17, fredag lukker vi kl. 16.
Der er stuemøde 1 gang om ugen, hvor I har mulighed for at snakke på stuen om, hvad der rører sig eller lave praktiske ting. Der er et aftensmøde 10 gang om året.
Det kan du forvente af os:
Som ansat på Kamerunvej vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, der løbende drøfter og udvikler børnehavens pædagogiske retning, de pædagogiske læringsmiljøer. Vi møder hinanden med faglige ambitioner, har positive forventninger til hinanden og sætter barnet i centrum af opgaveløsningen.
Som pædagogisk medarbejder i et af Tårnby Kommunes dagtilbud vil du opleve;
- Ledelse tæt på – vi prioriterer faglig ledelse højt. Det afspejles også i vores ledelsesstruktur, hvor alle dagtilbud har en leder og souschef.
- Sparring og vejledning på børnegrupperne gennem dagtilbuddets tilknyttede pædagogiske vejleder.
- Du vil blive del af en børnehave med ledelse tæt på og en fast pædagogisk vejleder, som er tilknyttet institutionen.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte intuitionens på telefon 20253649 eller Leder Heidi Friis på Nr. 21177624 eller skriv en mail hefri01@taarnby.dk
Ansøgningsfrist den 06.12.24. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune er en nikotinfriarbejdsplads.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153449