Bliv pædagog i et engageret og legesygt fællesskab hos Børnehuset Tømmergrunden

dato

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, arbejdsglæde, leg og sprog er i centrum?

Så læs videre - vi søger nemlig en pædagog til vores børnehaveafdeling... måske er det dig?

Om Børnehuset Tømmergrunden

Vores beliggenhed giver os let adgang til skønne naturoplevelser og legepladser – bl.a. Ugandaskoven og Amager Fælled – samt kulturtilbud som Vestamager Bibliotek, Naturskolen og Skelgårdskirken.

Vi prioriterer små udviklende læringsmiljøer og arbejder på tværs af stuerne, så børnene føler sig trygge ved alle voksne i huset. Vi har et særligt fokus på leg og sprog og vi ser legen som en central vej til trivsel, læring og fællesskab.


Os som hus og kollegaer

Hos os møder du et engageret team med høj faglighed og godt humør. Vi stiller krav til hinanden – men vi bakker også hinanden op, deler erfaringer og ønsker et hus, hvor vi tør tale åbent om det, der er svært. I 2026 har vi derfor et ekstra fokus på psykologisk tryghed. Mens vi i 2025 skabte et fælles fundament i den styrkede pædagogiske læreplan.


Vi forventer at du...
  • bidrager med faglighed, refleksion og glæde i hverdagen
  • er nærværende i samspillet med børnene og brænder for at arbejde med leg og sproglig udvikling
  • tør sætte dig selv i spil og kan indgå loyalt i arbejdsfællesskabet
  • er mødestabil og fleksibel
  • har lyst til at lære – uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Vi tilbyder dig...
  • Verdens sødeste børn
  • En arbejdsplads i udvikling – fagligt og socialt
  • Mulighed for at præge egen praksis og bringe dine kompetencer i spil
  • Faste møder med tid til faglig refleksion og planlægning
  • Et nærværende ledelsesteam, der er synligt i hverdagen
  • 10 årlige aftenmøder med fokus på faglig udvikling
  • En engageret og positiv forældregruppe
  • Et pædagogisk miljø, hvor leg og sprog er omdrejningspunktet for hverdagen

Vil du med på rejsen og blive en del af vores team? Så tøv ej, send din ansøgning vores vej

Du er også velkommen til at komme på besøg og mærke stemningen inden du sender din ansøgning.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte enten leder Sarina Matz på 24938632 eller souschef Sandra Ronild på 21227854. Du kan også skrive til os på datom.bk@taarnby.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8c6de499-d339-47c5-b316-329a22725d14

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet