Bliv parkeringsvagt i Tårnby Kommune - oplev friheden ved at arbejde udendørs!

dato

Ønsker du et arbejde under åben himmel og få masser af motion?

Så bliv P-vagt i Tårnby Kommune!

I Tårnby Kommune er vi undervejs med at udvide vores parkeringszoner.
Det gør vi for at gøre det nemmere for vores lokale borgere og erhvervsliv at parkere i vores kommune, hvor lufthavnen og nærheden til København tiltrækker mange. Vi har derfor behov for at udvide vores lille og velfungerende team af P-vagter med en parkeringsvagt på 37 timer.
Du vil få et fleksibelt arbejde, hvor du også skal have mod på at arbejde over alle ugens 7 dage, da der også vil være behov for vagter i ydertider.
Vi tilstræber stor gensidig fleksibilitet i lyset af behov og muligheder.

Til daglig skal du udføre parkeringskontrol samt vejlede og informere borgere på din vej. Du skal hermed bidrage til, at parkeringsmulighederne i Tårnby Kommune udnyttes bedst muligt. Det er et alsidigt sted at gå som parkeringsvagt med både by, boliger og erhvervsliv, en lufthavn lige om hjørnet, smuk natur og havnemiljøer.

Du en del af et lille og stærkt kollegialt fællesskab af i alt tre p-vagter, en administrativ medarbejder, og en teamkoordinator, hvor daglige sparing og møder indimellem er en del af hverdagen. Vi værdsætter en anerkendende og humoristisk tilgang til hinanden i det daglige.
Ansættelsesområdet er Tårnby Kommune og tjenestestedet er pt. Rådhuset, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med eller mod på at blive lært op i arbejdet som parkeringsvagt,
  • er i god fysisk form og vil arbejde udendørs i al slags vejr - året rundt,
  • kan komme rundt i kommunen på cykel, på gåben eller evt. egen bil,
  • er ansvarsbevidst, beslutsom og kan arbejder selvstændigt og målrettet,
  • har stærke kommunikationsevner og du ubesværet behersker dansk, i skrift og tale,
  • altid optræder korrekt og ordentligt - også i pressede situationer,
  • er fleksibel i forhold til lejlighedsvis arbejde i weekender og om aftenen.

Vi tilbyder

  • et spændende, selvstændigt og fleksibelt job,
  • masser af motion og frist luft fra Øresund,
  • et godt arbejdsklima med dygtige og hjælpsomme kollegaer,
  • vejledning i bestemmelserne i færdselsloven samt i kommunikation og konflikthåndtering,
  • personalegoder bl.a. mulighed for sundhedsforsikring og fitness.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.
Ved ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder.
Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest.
Forventet ansættelse: når muligt, men senest pr. 1. marts 2025.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, så er du velkommen til at rette henvendelse til Teamkoordinator Johnny Kolodziej på 3076 0364.
Du kan læse om Tårnby Kommune på www.taarnby.dk

Ansøgning
Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem og modtager kun ansøgninger til stillingen, via dette.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 2 og uge 3, 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dedb7ff1-c6c8-4cd8-b3c9-4b0571a2a529

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet