Har du hænderne skruet rigtigt på, er praktiker og føler stor ansvarlighed for, at afdelingerne altid fremstår pæne inde såvel som ude, er altid i godt humør og er løsningsorienteret, så er dette job måske noget for dig.
Som pedel på HF & VUC København Syd får du mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø, hvor vi vægter faglighed, teamwork og selvstændighed højt.
Dit primære arbejdssted er vores Amager afdeling, men der vil også være perioder eller situationer, hvor du skal arbejde på Hvidovre-afdelingen.
Du er en nøgleaktør i, at skolens faciliteter fungerer og at interne events og arrangementer glider glat, og bidrager til løsninger heraf på begge afdelinger.
Din hverdag vil komme til at bære præg af mange forskelligartede opgaver, der ofte skal løses ad hoc. Du skal ligeledes være indstillet på, at nogle opgaver vil kræve din tilstedeværelse uden for normal arbejdstid eller at du er til rådighed telefonisk udenfor normal aftalt arbejdstid.
Jobbeskrivelse:
Som pedel hos os vil du have en vigtig og central rolle i at servicere ansatte og elever. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:
- Vedligeholdelse af skolens bygninger, lokaler og udstyr.
- Vedligeholdelse og udvikling af vores udendørsarealer.
- Sikre, at skolens bygninger og udenomsarealer fremstår pæne og indbydende.
- Håndtering af mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver.
- Ansvar for serviceopgaver og praktikken omkring eksamener, events og arrangementer.
- Samarbejde med kolleger og ledelse for at sikre en velfungerende skole.
- Der kan forekomme skæve arbejdstider, hvis opgaven kræver det.
Om dig:
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Du er proaktiv, fleksibel og kan arbejde selvstændigt.
- Du er dialogsøgende.
- Du er ansvarlighed og følger opgaverne til dørs.
- Evnen til at overholde aftaler er en selvfølge.
- Et godt overblik og skarp i planlægning af opgaveløsninger.
- Serviceminded og løsningsorienteret på et højt niveau.
- Ansvarsbevidst, initiativrig og pålidelig.
- Har erfaring med vedligeholdelsesopgaver og reparationer.
- Har erfaring med pleje og vedligehold af udendørsarealer.
- Håndværksmæssig baggrund er en fordel.
- Kendskab til IT på brugerniveau.
- Kørekort til alm. bil.
Vi kan tilbyde:
- En spændende og varieret hverdag i et uformelt og uhøjtideligt miljø.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Et selvstændigt job blandt gode kollegaer, der arbejder teambaseret og hvor godt samarbejde er højt prioriteret
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation på din baggrund og erfaring.
Stillingen er en fast deltidsstilling - 30 timer om ugen, og vi forventer fremmøde alle ugens hverdage.
Tiltrædelse den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Chef for HR, Økonomi, IT og Bygninger Selim Stephan Lalicic på telefon 4017 2077 eller mail sla@kbhsyd.dk
Send din ansøgning til:
For at komme i betragtning til stillingen, skal du indsende din ansøgning elektronisk via vores hjemmeside under punktet "Om os" ”Ledige stillinger”.
Ansøgning, bilag herunder dokumentation for relevante eksaminer og prøver skal være os i hænde senest d. 25-04-2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøgningerne behandles løbende også inden opslagets udløb, så vi opfordrer alle interesserede til at sende en ansøgning snarest muligt.
Søg via vores hjemmeside ved at trykke på den grønne knap nederst på siden “Søg Stillingen”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde
-Arbejdsgiver:
HF og VUC København Syd, Amager afd., Sneserevej , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf2de9a4-2358-4318-acb4-14dae4237ab0