Bliv senior cyber security specialist hos Naviair og beskyt Danmarks kritiske infrastruktur

dato

Interesserer du dig for cyber security og vil du være med til at beskytte Danmarks kritiske infrastruktur?

Naviair søger en erfaren Senior Cyber Security Specialist, der vil spille en central rolle i at øge sikkerheden omkring vores forretning og kritiske luftfartssystemer. Hvis du ønsker at arbejde med sikkerhed på højeste niveau, i tæt samarbejde med arkitekter, engineers, Product Owners og ledelsen, så er dette en unik mulighed.

Om stillingen
Som Senior Cyber Security Specialist bliver du en del af et nyoprettet og dedikeret team, der arbejder målrettet på at beskytte Naviair mod cybertrusler. Du vil være med til at udvikle og implementere robuste sikkerhedsløsninger, der understøtter driften af vores systemer og sikrer en stabil og sikker lufttrafikstyring.

Dine primære ansvarsområder inkluderer:

  • Sikkerhedsarkitektur & strategi: Udvikle og implementere sikkerhedsstrategier, der beskytter vores infrastruktur mod nuværende og fremtidige trusler.

  • Risikostyring & compliance: Sikre, at systemer og processer overholder gældende standarder og regulativer, herunder NIS2 og ISO 27001.

  • Sikkerhedsanalyse & monitorering: Identificere sårbarheder og håndtere sikkerhedsbrud i samarbejde med interne og eksterne parter.

  • Samarbejde på tværs af organisationen: Arbejde tæt sammen med arkitekter, projektledere og Product Owners for at sikre, at cyber security tænkes ind fra starten i projekter og det daglige arbejde.

  • Træning & awareness: Forbedre og bidrage til cyber & security-bevidstheden i organisationen gennem træning, rådgivning og best practice-anbefalinger.

Hvem er du?
Vi søger en proaktiv og analytisk specialist med dyb teknisk forståelse og strategisk overblik. Du trives i et miljø med komplekse systemer og ser værdien i at samarbejde på tværs af fagligheder.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for IT-sikkerhed, datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende)

  • Minimum 5 års erfaring med cyber security i en teknisk rolle

  • Erfaring med sikkerhedsstandarder og -frameworks som ISO 27001, NIS2, CIS Controls eller lignende

  • Kendskab til sikkerhedsarkitektur, netværkssikkerhed, hændelsesudredning og risikoanalyse

  • Erfaring med implementering af sikkerhedsforanstaltninger i større IT- eller OT-miljøer og erfaringer i metoder og værktøjer til cybersecurity

  • Gode samarbejdsevner og evnen til at formidle komplekse sikkerhedsspørgsmål til forskellige målgrupper

Vi prioriterer faglig udvikling højt og forventer, at du er motiveret for at fortsætte med at lære. Hvis du har brug for at udvikle dine færdigheder, vil vi støtte dig ved at tilbyde nødvendige kurser for at holde dig opdateret med den nyeste faglige udvikling.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomster i staten. Lønnen tilpasses jobbet og bliver fastsat på et niveau, der afhænger af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).

Du starter din karriere sådan
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Sten Bertram Winther, på tlf.nr. 3247 8451 eller på e-mail: stw@naviair.dk.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 18. marts 2025.

Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4c4b2e38-e7c8-4a74-b1e3-a8b8cc331237

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet