Bliv skolesekretær på Skottegårdsskolen og skab stærke skolefællesskaber

dato

Skolesekretær søges – gør en forskel på Skottegårdsskolen!

Har du flair for administration, service og kommunikation - og lyst til at gøre en forskel i en levende skolehverdag?

Skottegårdsskolen søger en selvstændig, varm og hjælpsom skolesekretær, som har lyst til at understøtte skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre i en hverdag, hvor samarbejde og fællesskab er i centrum. Du får en central rolle på skolen og bliver en vigtig medspiller i både den daglige drift og i mødet med mennesker.

Vi står et spændende sted som skole med sammensætningen af et nyt ledelsesteam og et fortsat fokus på at udvikle skolens fællesskab og administrative praksis. Som skolesekretær får du derfor mulighed for både at sikre stabile rammer i hverdagen og bidrage til udvikling af procedurer og samarbejdsformer, hvor fleksibilitet, ansvarlighed og overblik vægtes højt.

Du bliver en del af sekretariatet

Du bliver en del af sekretariatet, som er hjertet i Skottegårdsskolen og skolens daglige omdrejningspunkt. Sekretariatet er naturligt besøgt af elever og lærere, som sætter pris på samarbejdet. Der er travlhed, god stemning og fokus på at skabe tid til ro og fordybelse.

Som skolesekretær arbejder du tæt sammen med vores nuværende skolesekretær samt skolens områdeleder, konstitueret skoleleder og viceskoleleder. Du bidrager med din faglighed og dit overblik til et professionelt samarbejde om både drift og udvikling af skolen.

I sekretariatet arbejder du bl.a. med:

Skoleårets planlægning:

  • Skemaer, lektioner, ferier
  • Indskriv af elever
  • Diverse indberetninger til kommunale systemer og UVM
  • Lønindberetning og øvrige administrative procedurer

Daglig drift:

  • Du står for vikardækning
  • Indberetning af sygemeldinger, ferie, barsel m.v.
  • Betalinger

Fælles sekretariatsopgaver:

  • Telefonbetjening, mails og akutte elev- og forældrehenvendelser
  • Samarbejde med skolens tekniske serviceteam
  • Daglige ad hoc-opgaver og koordinering af administrative processer

Skottegårdsskolen

Skottegårdsskolen har ca. 500 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling og er 2–3 sporet. Vi arbejder målrettet med stærke børnefællesskaber, hvor alle elever oplever sig som aktive og værdifulde deltagere – både socialt og fagligt.

Skolen rummer en mangfoldighed af elever og har kommunens modtagelsesklasser for nytilkomne børn, hvor eleverne får en tryg introduktion til dansk sprog, skoleliv og samfund. Modtagelsesklasserne bidrager til en mangfoldig og levende skolekultur, hvor forskellighed ses som en styrke.

Sekretariatet er hjertet i Skottegårdsskolen - et naturligt omdrejningspunkt for elever, forældre og medarbejdere. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø kommer af tillid, frihed og ansvar, og her vil du få mulighed for at bidrage aktivt både socialt og fagligt.

Jobbet er for dig, der:

  • Har administrativ tilgang til opgaverne
  • Hurtigt danner overblik
  • Er struktureret og tydelig i din kommunikation
  • Er god til at vurdere, hvornår det er konstruktivt at kommunikere – afhængigt af situationen
  • Har erfaring med den daglige drift af en skole
  • Kan lide at være på en skole og har lyst til at være en del af skolens hverdag

Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring med:

  • Kommunale administrative systemer og procedurer
  • Skoleadministrative systemer som MU Elev, Aula, Opus, Educa og SBSYS
  • Vikardækning, elevregistrering og øvrige daglige sekretariatsopgaver

Vi tilbyder

  • Et spændende vikariat med alsidige opgaver og mulighed for udvikling
  • Et tæt samarbejde med skolens ledelse og anden sekretær
  • En central rolle i skolens hverdag med både drift og udvikling
  • En varm og engageret arbejdsplads, hvor fleksibilitet og ansvar værdsættes
  • Mulighed for at præge processer og bidrage til et stærkt skolefællesskab

Vikariat på 4 måneder med mulighed for forlængelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9a686a28-b0d5-4456-b86d-6bcecb890ceb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet