„TRC er netop arbejdspladsen for dig, som elsker daglige og spændende udfordringer og aldrig bliver træt af at udvikle dig - både fagligt og menneskeligt.” Kollega, TRC
Har du lyst til at arbejde i et rehabiliterende miljø, hvor faglighed, kvalitet og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd? På Tårnby Rehabiliteringscenter søger vi en engageret social- og sundhedsassistent, der ønsker at være en vigtig del af borgernes rehabiliteringsforløb og samtidig blive en del af en arbejdsplads i spændende udvikling.
Om Tårnby RehabiliteringscenterTårnby Rehabiliteringscenter (TRC) har 16 døgnpladser og 10 dagpladser og modtager borgere med geriatriske, ortopædkirurgiske, neurologiske og komplekse problemstillinger.
Vi arbejder målrettet med rehabilitering i tråd med Ældrelovens intentioner med fokus på funktionsevne, mestring, selvstændighed og livskvalitet. Borgeren er en aktiv medspiller i eget forløb, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem høj faglighed, tæt samarbejde og fælles retning.
På TRC arbejder vi i faste tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sammen skaber vi sammenhængende og meningsfulde rehabiliteringsforløb.
TRC står midt i en spændende forandringsproces præget af den nye Ældrelov og Sundhedsreformen, hvor rehabilitering, forebyggelse, kvalitet og tværfagligt samarbejde får en endnu mere central rolle i fremtidens sundhedsvæsen.
Som led i Sundhedsreformen overgår opgaverne på TRC til Region Hovedstaden pr. 1. januar 2027. Medarbejdere på TRC forventes i den forbindelse virksomhedsoverdraget til regionen.
Din rolle som social- og sundhedsassistentSom social- og sundhedsassistent på TRC bliver du en central del af den helhedsorienterede pleje og rehabilitering omkring borgeren. Du bidrager til at skabe sammenhæng mellem personlig pleje, sundhedsfaglige indsatser og borgerens hverdagsliv med fokus på hverdagsrehabilitering og borgerens egne ressourcer.
Du arbejder tæt sammen med teamets sygeplejerske og terapeut og deltager aktivt i planlægning, koordinering og faglig sparring omkring borgerforløbene. Rehabilitering tænkes ind i alle dagens aktiviteter med udgangspunkt i borgerens egne ønsker, mål og ressourcer.
Du indgår på lige fod med dine SSA-kolleger i plejen og rehabiliteringsindsatsen og bidrager samtidig til udvikling af kvalitet og samarbejde i hverdagen.
„TRC er en arbejdsplads, hvor ordet samarbejde vægtes enormt højt. Borgernes forløb afhænger af kollegaernes evne til at samarbejde.” Kollega, TRC
På TRC bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og fokus på udvikling. Hos os får du mulighed for:
- At arbejde rehabiliterende med komplekse og spændende borgerforløb
- At blive en del af faste tværfaglige teams
- Løbende faglig udvikling og sparring
- At bidrage aktivt til kvalitet og udvikling i praksis sammen med faglig koordinator
- At sætte dit præg på en arbejdsplads i udvikling og reformtid
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Trives i et tværfagligt samarbejde
- Arbejder helhedsorienteret og rehabiliterende
- Har blik for kvalitet og faglig udvikling
- Er engageret, ansvarlig og bidrager positivt til fællesskabet
- Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage aktivt i teamet
Stillingen er på 32–37 timer ugentligt i dagvagt med arbejde hver 3. weekend samt helligdage.
Ansættelsesstart: 1. august 2026 eller efter aftale.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Naumann:
Tlf.: 51 79 42 17 Mail: manau01@taarnby.dk.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og opslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bf4843f3-4408-449b-bfeb-676b6b6d691e