Kamager søger to social- og sundhedsassistenter til fleksibel arbejdstid 32-37 timer.
Social- og sundhedsassistent med interesse for det socialpædagogiske søges til botilbud på Amager. Her er der fleksibilitet, høj faglighed og daglige smil. Er du vores nye kollega?
Hvem er vi?
Kamager er et velfungerende botilbud for 40 voksne beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - fx Downs syndrom, Cerebral Parese og Angelmann.
Vi arbejder for det gode liv på og udenfor Kamager ud fra en konfliktminimerende tilgang med afsæt i neuropædagogik og Low Arousal. Hverdagen tilrettelægges efter den enkelte beboers behov med fokus på at understøtte beboeren i at udnytte sine ressourcer optimalt.
Vi tilbyder
- en spændende og fleksibel hverdag med stor indflydelse og gode udviklingsmuligheder.
- en arbejdsplads med stærke faglige kompetencer, et godt samarbejdsklima og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi lægger stor vægt på introduktion, oplæring og kompetenceudvikling, så vi sammen kan styrke den faglige kvalitet.
- faglig sparring, refleksion og ekstern supervision som en naturlig del af hverdagen. Det styrker og kvalificerer både samarbejdet og den faglige udvikling. På Kamager forventes det, at alle bidrager aktivt til begge dele.
Vi forventer, at du
- har sundhedsfaglig erfaring, men er du nyuddannet, hører vi også gerne fra dig.
- har lyst til at arbejde for Kamagers kerneydelse: ”Det bedste liv for beboerne, på og udenfor Kamager”.
- er nysgerrig på andres fagligheder og ser værdien i tværfagligt samarbejde.
- tager initiativ, arbejder selvstændigt og bidrager til planlægning, koordinering og opfølgning af opgaver.
- er reflekterende, opsøger viden og sparring ved behov og bidrager til et arbejdsmiljø præget af fleksibilitet, feedback og samarbejde.
Arbejdsglæde, medledelse og faglig udvikling er tæt forbundet. Derfor søger en vi en nysgerrig og engageret kollega med positiv energi, som kan bevare overblikket og prioritere i en omskiftelig hverdag. Vi ønsker en kollega, der både bidrager til den gode stemning og deler sin faglige viden med resten af teamet.
Din hverdag på Kamager
- Sundhedsfagligt:
Du har fokus på beboernes sundhed og trivsel, tager ansvar og følger op på relevante observationer og indsatser gennem faglig dokumentation og tværfagligt samarbejde. Vi forventer, at du sætter din sundhedsfaglige viden i spil i det tværfaglige samarbejde og er nysgerrig på andre faglige perspektiver.
Vi prioriterer de sundhedsfaglige indsatser højt. Derfor er der afsat tid til faglig fordybelse, refleksion og systematisk opfølgning.
- Tid, nærvær og individuel omsorg:
- Individuel pædagogisk tilgang:
- Selvledelse og ansvar:
Ansættelse
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge, og vi vil gerne ansætte dig snarest muligt eller pr. 1. november 2026. Arbejdstiden er fordelt mellem dag- og aftenvagter - også i weekender og på helligdage. Vi arbejder med fleksible tjenesteplaner indenfor fælles aftalte rammer, så du får mulighed for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv.
Kamager er røgfrit for alle i arbejdstiden både på området og ved ture ud af huset.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst mellem Regionernes Takst- og lønningsnævn og FOA samt eventuel lokalforhandlet kvalifikationsløn.
Ansøgning:
Send din ansøgning senest den 25. september 2026 - vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest 29. september 2026.
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig på den sundhedsfaglige rolle og arbejdet på Kamager, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://www.densocialevirksomhed.dk/kamager/til_fagprofessionelle/sider/sundhedsfaglig-tilgang-.aspx
Vi fortæller gerne mere om stillingen. Kontakt Maria Kamager på telefon 3866 8181 på hverdage mellem kl. 8.00 og 15.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Pensionat Kamager, Brønderslev Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1e6e3699-8617-44c5-aa29-86adabb25df4