Bliv social- og sundhedshjælper i dagvagt på plejehjemmet Pyrus Alle med fokus på faglighed og trivsel

dato

Hej, vi hedder Tobias og Anne og er ledere på plejehjemmet Pyrus Alle. Vi søger en social- og sundhedshjælper fortrinsvis i dagvagt 32-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3 uge.

På Pyrus Allé er det vigtigt for os, at du vil være med til at højne kvaliteten og styrke vores fælles faglighed. Vi udfører helhedspleje hos beboerne som også omfatter opgaver som medicin, terminale forløb og instrumentelle sygeplejeopgaver. Som social- og sundhedshjælper arbejder du tæt sammen med andre social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker og I har samme ansvaret for plejen til vores 48 beboere.

Vi arbejder ud fra kontaktpersonordningen, hvor du vil blive tildelt ca. 4 beboere, som du har den nære kontakt til i hverdagen samt dialogen med de pårørende. Vi arbejder med personcenteret omsorg og vi vægter beboernes trivsel højt. Der er faste aktiviteter på plejehjemmet, som er planlagt af vores aktivitetsmedarbejdere og som tager udgangspunkt i beboernes funktionsniveau.

Udover plejen af beboerne har vi en del fællesopgaver, som skal løses for at hverdagen kan fungere. Disse opgaver er et fælles ansvar.

På plejehjemmet Pyrus Alle kan vi tilbyde et hyggeligt hjemligt miljø med en fantastisk gårdhave, beliggende i et roligt villakvarter. Her kan bo 48 beboere fordelt på 2 afdelinger i flere etager.

Hos os er der vilje til at gøre en forskel, og du vil opleve at livet leves til fulde, hvor latter, glæde og omsorg går hånd i hånd i dagligdagen. Som en del af holdet på plejehjemmet Pyrus Alle forventer vi, at du er med til at skabe gode rammer for både beboere, pårørende og dine kollegaer. Vi er sammen om at blive bedre til vores praksis og dermed gøre en forskel for vores beboere.

Vi vægter medarbejdertrivsel højt, da det for os er kernen i det gode arbejdsmiljø. Vi går højt op i at alle har et ansvar for den fælles trivsel, samt at bidrage til den gode tone på arbejdspladsen. Ledelsesmæssigt har vi stor fokus på, at dit arbejdsliv skal balancere med dit familieliv.

Vi planlægger med et grundigt introduktionsprogram de første 2 uger af ansættelsen.

Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere om os, så søg stillingen. Du er altid velkommen til at kontakte os for flere informationer.

Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Anne Andersen på telefon 51149628

Der holdes løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3fa0fc0e-7926-4442-907a-21331019d460

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet