Brænder du for vagtplanlægning og administrative opgaver, så skal du søge stillingen i Center for Social Indsats og Udvikling. Vi mangler en vagtplanlægger til vores tre områder; Botilbud, Socialt Indsatsteam og Aktivitetsteamet. Stillingen indeholder også en række administrative og økonomiske opgaver, som du skal løse i samarbejde med vores økonomimedarbejder.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Center for Social Indsats og Udvikling er ansvarlig for at drive og udvikle socialområdet i Tårnby Kommune. Centret består af en myndighedsafdeling, to botilbud, et socialt indsatsteam, et tilbud om beskyttet beskæftigelse og et aktivitets- og samværstilbud. Tilbuddene er fordelt på fem matrikler i Tårnby.
Det er alle vores tilbud, der har brug for en dygtig og engageret vagtplanlægger. Myndighedsafdelingen har brug for administrativ understøttelse til bl.a. regningsbetaling, administration af ledsageordningen samt betjening af Udsatterådet og Handicaprådet. Sidstnævnte opgaver skal løses i samarbejde med en kollega, som du kommer til at sidde sammen med.
Her er din hverdagSom vagtplanlægger får du ansvar for vagtplanlægning og indberetning af ferie, sygdom mv. i KMD OPUS Vagtplan for de tilbud, der hører under Center for Social Indsats og Udvikling. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret og er vant til at indgå i et tæt samarbejde med dem, du skal udarbejde vagtplaner for. Du får også til opgave administrere ledsageordningen med ansættelser, indberetning af timer og timeregnskab for de enkelte borgere.
Du kommer til at samarbejde tæt med de enkelte afdelingsledere på tilbuddene samt dine nærmeste kolleger på rådhuset. Din primære arbejdsplads vil være på rådhuset, men du kommer også rundt på de tilbud, du udarbejder vagtplaner for.
Faglige forventninger til dig- Erfaring med vagtplanlægning, herunder ferieplanlægning
- Viden om arbejdstidsregler
- Indblik i overenskomster og lokalaftaler i forhold til hvad det har af betydning for de enkelte faggrupper, når du skal udarbejde vagtrul
- Indblik i og kendskab til ferieregler, barselsregler, barn syg mv.
- Erfaring med KMD OPUS Vagtplan som du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret i
- Indberette timer og holde styr på timeregnskab for ledsageordningerne
- Foretage lønindberetninger
- Du har et godt overblik og arbejder systematisk og struktureret
- Du har gode relationelle kompetencer
- Du er imødekommende og tålmodig
- Du er i stand til at yde god vejledning til ledere og medarbejdere fx om ferieregler
- Du er fleksibel
Kerneopgaven for Center for Social Indsats og Udvikling er at drive og udvikle socialområdet, herunder kommunens tilbud. Vores vision er at skabe tilbud af høj kvalitet til borgerne, og derfor er det vigtigt, at centret får en god understøttelse. Vi er optagede af at skabe helhedsorienterede løsninger til gavn for den enkelte borger, og vi værner derfor om det gode samarbejde på tværs af vores centre i kommunen. Vi er kendetegnet ved engagerede og dygtige ledere og medarbejdere, og vi har fokus på faglig og personlig udvikling.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Randi Westergaard på telefon 21 63 40 89.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi ønsker at få stillingen besat senest 1. marts 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK efter forhandling.
Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a8b3b27-feca-40d0-a025-c746f1652693