Børnehaven Engmarken søger en omsorgsfuld, tålmodig fagligt robust pædagog på 33-35 timer.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om kollegaer, der har samme høje faglige ambitioner som dig selv? Lægger du en indsats i dit arbejdsliv og forventer du, at andre også gør? Vores lille hyggelige børnehave søger lige nu en pædagog, der vil være medskaber af børnehavens pædagogiske ståsted. Du ved, at udvikling og forandringer tager tid og du er god til at tage de små skridt på vej mod målet. Du er omsorgsfuld, tålmodig og har positive forventninger til både børn, forældre og kolleger. Har du lyst til at sætte pædagogik på dagsorden hver dag, så ser vi frem til at høre fra dig.

En børnehave med legen i fokus

Børnehaven Engmarken er en lille børnehave som har hjemme i en gammel og hyggelig Villa på to etager, med en god legeplads rundt om huset. Børnehaven er normeret til 40 børn fordelt på to stuer. Vi er opdelt med aldersintegrerede stuer og fast personale, men vi samarbejder på tværs omkring alle børn.

Børnehaven ligger i Kastrup tæt på havn, strandpark og metro. Vi bruger en del tid på at komme ud i lokalområdet og gør brug af kommunes forskellige tilbud, fx biblioteket, Kastrup Bio og de nærliggende grønne oaser. Vi har to ladcykler som vi bruger til at komme rundt med mindre grupper af børn.

I det daglige arbejde mener vi, at legen er det vigtigste pædagogiske redskab. Legen er adgangsgivende til fællesskaberne og i det legende rum opstår læring. Vi er særligt optagede af, hvordan vi skaber legemiljøer der inviterer til udviklende leg og vi er bevidste om personalets rolle og placering ift. understøttelse af det enkelte barns muligheder for at udvikle gode legeerfaringer.

Her er din hverdag

Som pædagog hos os vil du blive en del af et team på 7 personer, der fordeler sig på ca. 4-5 pædagoger herunder leder og souschef samt 2-3 pædagogmedhjælpere. Vi har indimellem voksne erhvervspraktikanter i huset også. Børnehaven har været gennem en udskiftning i personalegruppen og som fast personalegruppe er vi optagede af at skabe et kvalitetsfyldt dagtilbud og vi allerede kommet langt med at opbygge et fælles pædagogisk ståsted. Så drømmer du om at være med til at sikre, at børnene får en sjov, tryg og udviklende hverdag, så er det dig vi søger.

Vi arbejder med månedstemaer og på vores personalemøder planlægger vi i fællesskab, hvilke pædagogisk formål, der er for det enkelte tema og de overordnede rammer. Derudover har vi også faste stuemøder, hvor stuepersonalet laver aktivitetsplaner. I dit daglige arbejde vil du opleve skiftevis at kunne fordybe dig med en mindre gruppe børn eller være legeagent på stuen/legepladsen.

Som pædagog hos os er du med til at sikre det enkelte barns trivsel og vi lægger vægt på et tæt forældresamarbejde. Vi tager ansvar for at understøtte alle børns trivsel og udvikling og laver udviklingsplaner for de børn, der har behov for en særlig pædagogisk indsats i en periode. Du vil blive en del af det tværfaglige samarbejde med kommunens samarbejdspartnerne, når der afholdes tværfaglige møder hver 6. uge. Som lille institution gør vi en dyd ud af, at hele personalegruppen har et stort kendskab til alle børn og forældre, så vi kan skabe de bedste muligheder for barnet.


Vi forventer at du
  • er relationskompetent og arbejder med positive forventninger, tillid og respekt.
  • kan skabe et tillidsbaseret forældresamarbejde.
  • er tydelig i din kommunikation.
  • er god til at sætte rammer og skabe struktur.
  • er mødestabil.

Desuden forventer vi at du vil bidrage til det gode arbejdsfællesskab ved at være åben og modtagelig for dine kollegers faglige input og ligeledes har mod på at bidrage med egne perspektiver på en inspirerende måde.

Det kan du forvente hos os

Du kan forvente en personalegruppe der har det godt indbyrdes, med plads til humor og latter.

Et arbejdsfællesskab der sætter pædagogik på dagsordenen hver dag. Vi snakker sammen om det der er svært og fokuserer på løsninger. Vi tager små skridt og fejre alle stjernestunder.

Har du særlige interesser indenfor pædagogikken, vil vi altid gerne høre om det og der er ofte gode muligheder for at alle kompetencer kan komme i spil.

Stillingen er på 33-35 timer. Arbejdstiden ligger mellem 6.30-17.00 og 16.00 om fredagen. Der er rullende fredag, så man åbner, har en mellemvagt og lukker hver 3. uge. Der er personalemøde ca. en aften om måneden fra 17-20 samt en personalelørdag om året.

Vi arbejder på at få indført fast forberedelsestid for pædagogerne en time hver anden uge.


Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sascha Sørensen på telefon 29409465.

Stillingen er ledig pr. 1. juni 2024 eller snarest derefter. Vi holder ansættelsessamtaler løbende med relevante kandidater.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sascha Kilsholm Kyster Sørensen

sks.bhmar.bk@taarnby.dk

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 43.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en god arbejdsplads for vores ca. 3.000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet