BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være med i hjertet af vores organisation, så har Kamagers glade produktionskøkken brug for en ny kollega, 37 timer om ugen. Du vil blive en del af et team på i alt 3 medarbejdere. Vi søger en fagligt velfunderet kollega, der kan se det skønne ved at arbejde på et botilbud, hvor 40 unikke, voksne med udviklingshæmning er vores primære målgruppe. Beboerne er ikke en del af produktionen, men er en del af vores arbejdsdag.
Du skal trives med at arbejde selvstændigt og kunne tilberede frokost og aftensmad til ca. 60 personer. Vi serverer det beboerne har brug for, f.eks. dysfagikost og specialkost til et mindre antal beboere og laver bålfrokost et par gange om måneden. Vi brænder for at give beboerne livskvalitet i form af god og sund mad og arbejder med høj grad af beboerindflydelse på madplanerne. Det er vigtigt at du har lyst til at være med til at udvikle køkkenet og de retter der serveres.
Hverdagen i køkkenet er meget forskellige og ikke 2 dage er ens. Dine hovedopgaver vil i samarbejde med det øvrige køkkenpersonale være: menuplanlægning, varebestilling, madfremstilling, egenkontrol og vejledning heri samt rengøring i køkkenet. Derfor skal man kunne jonglere mange og forskellige bolde. Fordelingen af arbejdsopgaverne er nogenlunde som følgende: madfremstilling 65%, administrative opgaver 15%, rengøring og opvask 10 % og andet 10%.
Kamager er en selvledende organisation, hvilket i praksis betyder, at der ikke er nogen mellemledere. Vi forventer derfor, at du kan handle selvstændigt og tager ansvar. I dagligdagen hjælper vi hinanden på tværs af faggrupper, hvis der er behov for det. Samlet set kan vi tilbyde dig en velfungerende og fleksibel arbejdsplads med en uformel tone, hvor der er plads til latter.
Arbejdstiden er placeret man-fredag i tidsrummet mellem 07-17.30. Der er ca. 4-5 arbejdsdage fra 10.15-17.30 på en 3-ugers plan. De øvrige dage er der mulighed for at planlægge arbejdstid efter de opgaver der skal varetages i køkkenet.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. april 2024. Løn- og øvrige ansættelsesvilkår aftales efter gældende overenskomst.
Du kan orientere dig på vores hjemmeside for flere oplysninger www.kamager.dk.
Har du spørgsmål der vedrører stillingen, er du velkommen til at kontakte EH-økonom Heidi Christoffersen på tlf. 38 66 81 63.
Ansøgningsfrist 23. februar 2024. Ansættelsessamtaler er mandag og tirsdag i uge 9.
Der indhentes straffeattest og tages reference inden en eventuel ansættelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Kamager
Brønderslev Allé 21
2770 Kastrup
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pensionat Kamager, Brønderslev Alle, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982833