BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at levere værdi til en samfundsvigtig organisation? Trives du i en stor offentlig organisation i rivende udvikling, der varetager fagligt komplekse opgaver? Interesserer du dig for IT og digitalisering, og er du skarp til strategiudvikling, projektstyring og ledelsesbetjening? Så har vi lige nu en spændende stilling i Centerstaben i kriminalforsorgens Center for IT og Digitalisering.
Som en del af Justitsministeriets koncern indgår kriminalforsorgen i straffesagskæden. Hver dag bidrager vi til, at Danmark er trygt og sikkert ved at fuldbyrde de domme, som domstolene fastsætter.
I kriminalforsorgen er vi i gang med at opbygge en stærk it-organisation, der i tæt dialog med vores kerneforretning skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af kriminalforsorgens virksomhed og vores mange daglige brugere.
Kriminalforsorgen har en række store opgaver foran sig. For eksempel er vi i gang med at implementere en ny retning for kriminalforsorgen forankret i en politisk flerårsaftale for 2022-2025.
Om Centerstaben
Du vil indgå i Centerstaben, der fungerer som ledelsessekretariat for it-direktøren. Med dig ombord vil Centerstaben bestå af 4 medarbejdere.
Vores opgaver består bl.a. i at ledelsesbetjene it-direktøren og den øvrige centerledelse, herunder koordinering og udarbejdelse af sager og mødeforberedelse, kalenderstyring og onboarding af nye medarbejdere samt følge op på strategier og tværgående opgaver, såsom kriminalforsorgens it- og digitaliseringsstrategi og it-handlingsplan. Herudover har vi ansvaret for flere af centrets udviklings- og forandringsprojekter.
Vi arbejder tæt på it-direktøren og den øvrige ledelse i Center for IT og Digitalisering, men har samtidig en bred samarbejdsflade med resten af direktoratet og Justitsministeriets departement.
Dine opgaver
Vi forestiller os, at du bl.a. skal løse følgende opgaver:
- Udarbejde og kvalitetssikre sager til Direktion og Koncernledelse.
- Administrative opgaver, herunder kalenderstyring, koordinering af høringer og tværgående bestillinger.
- Understøtte centerets ledelse i forhold til rekrutteringsprocesser og onboarding.
- Drive centrale udviklings- og forandringsprojekter.
- Udvikle og implementere tværgående processer.
Vi søger dig, der har en relevant uddannelse på kandidatniveau. Det kunne fx være cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende samfundsvidenskabelig uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- tager ansvar, arbejder selvstændigt og proaktivt
- har en skarp pen og hurtigt kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem
- er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt
- er god til at samarbejde på tværs af både faglige og organisatoriske skel
- er god til at planlægge, så du sikrer, at deadlines bliver overholdt.
Om os
Stillingen er placeret i it-direktørens stab, der består af 4 medarbejdere. Staben er en del af Center for IT og Digitalisering, hvor vi er ca. 100 medarbejdere, der arbejder i seks enheder: Centerstaben, IT Service, Videreudvikling og Forvaltning, IT Infrastruktur udvikling samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed. Center for IT og Digitalisering beskæftiger sig bl.a. med digitaliseringsprojekter, den løbende it-understøttelse af kriminalforsorgen samt informations- og datasikkerhed i kriminalforsorgen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en stor og ambitiøs organisation i udvikling, med en bred vifte af opgaver og projekter, et godt arbejdsmiljø og dedikerede dygtige kolleger.
Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte opgaver og ad hoc opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.
Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn, tæt på metro og Inderhavnsbroen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023.
Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Caroline Lillelund Lindved på telefon 61192778.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 5. juni 2023. Der afholdes samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN, Strandgade 100, 1401 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168916&DepartmentId=9248&MediaId=2733&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833380