BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Copenhagen Flight Services søger Passagerassistenter
I forbindelse med vores sæsonbetingede trafikforøgelse søger Copenhagen Flight Services ApS nye Passagerassistenter. Der vil være opstart primo november. Der er tale om en fast deltidsstilling med en kontraktnorm på minimum 86,7 timer og op til 151,66 timer pr. måned.
Hvem er vi?
Handlingsselskabet Copenhagen Flight Services ApS er søsterselskab til Aviator Airport Partner ApS som begge er lokaliseret i Københavns Lufthavn som en del af Aviator Danmark. Aviator Danmark er ejet af Avia Solutions Group som leverer kapacitetsløsninger til passager-og fragtflyselskaber verden over indenfor luftfartsbranchen.
Som Passagerassistent varetager du passager-relaterede opgaver i terminalerne. Sammen med dine kolleger har du ansvaret for, at sikre passagererne en korrekt, hurtig og venlig betjening, samt efterstræbe at hver enkelt passager oplever betjeningen som professionel, respektfuld, imødekommende og personlig. Du vil være firmaets ansigt udadtil og have den daglige gang med passagerne fra deres ankomst til lufthavnen, til de boarder deres fly. Ikke to passagerer er ens, hvilket er med til at gøre hverdagen varieret og alsidig.
Vigtige opgaver i stillingen:
- Check in samt assistere ved Self Service
- Floorwalking og servicere passagerer ved spørgsmål
- Assistere UM til fly (uledsagede passager under 16 år.)
- Assistere i boardingprocessen
- Check af pas, visum, covid-19 relaterede dokumenter mm.
- Mersalg til passagerer i henhold til Airlines krav og forventninger
- Diverse ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har en HG-, HH-, HF- eller studentereksamen. Erfaring fra lufthavnen er en klar fordel. Baggrund i rejsebranchen samt erfaring fra et eller flere servicefag er af stor betydning. Gode IT-kundskaber er en forudsætning. At du taler og forstår både dansk og engelsk er nødvendigt for arbejdet. Herudover er det kun et plus, hvis du taler et sprog ud over det. Straffeattest samt kørekort skal fremvises.
Personlige egenskaber:
- Du er servicemindet og har et positivt sind
- Du er initiativrig og tør tage fat der, hvor der er behov
- Du er udadvendt, loyal og ansvarsfuld
- Du er robust og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Du har lyst til at sætte dig ind i Airlines gældende regler og procedure
- Du har en god forståelse for andre mennesker og kulturer
- Du er omstillingsparat og meget fleksibel
- Har flair for IT og kan arbejde i flere check-in systemer ad gangen
Vi kan tilbyde:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads i Københavns lufthavn
- En arbejdsplads hvor du bl.a. vil servicere tre af Europas største Airlines
- Et internationalt arbejdsmiljø præget af travlhed og engagerede mennesker
- En fastansættelse på deltid
- Ansættelse i henhold til Industriens Funktionæroverenskomst samt gældende HK-lokalaftale for området
- Ansættelse på en kontraktnorm med min. 86,7 timer skiftlagt pr. måned
- God mulighed for flere timer
- Arbejdstiden er skiftende og vil være placeret på ugens 7 dage, 24 timer i døgnet. Den typiske arbejdstid vil være placeret i tidsrummet kl. 05:00 - 24:00.
Er du interesseret?
Er du interesseret i et spændende og tempofyldt job i Københavns Lufthavn? Så send din ansøgning med redegørelse for erfaring og motivation via nedenstående link. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige medarbejdere.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til Senior Passenger Services & Operations Supervisor Hamza Lakhsassi på hamza.lakhsassi@cphfs.eu eller Passenger Services Supervisor Miklos Nagy på miklos.nagy@cphfs.eu.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Flight Services, Vestvej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919771