DUOS A/S: Vil du hjælpe en 14-årig dreng hjem fra skole?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du følge en dreng med epilepsi fra skole og hjem nogle gange om ugen? Så læs med her. 

Om opgaven 

Stillingen er hos  en sød og aktiv dreng med fart på. Drengen har en kromosomfejl, autisme, epilepsi samt en hjerneskade og er derfor motorisk og kognitivt forsinket i sin udvikling. Han har ikke noget verbalt sprog, men er meget social og kontakt søgende. Han er gående, og vil gerne holde i hånd og har en del spjæt med arme og ben.

Drengen har brug for ledsagelse fra sin skole i Vallensbæk og hjem til Kastrup. Jeres transport sammen foregår med handicapbus med chauffør. Du er med for at ledsage og passe på drengen på turen. Du er sammen med ham til familien kommer hjem. Eftermiddagen bruger I på, at han får noget at drikke og måske går en tur i nærheden af hjemmet.  Der vil være noget personlig pleje i jobbet, idet hans ble også vil skulle skiftes af og til. 

Hvis du har behov for at komme retur til start stedet for vagten i Vallensbæk vil du i din aflønning blive kompenseret for dette.  

Om dig 

Du har en imødekommende personlighed og kan lide at snakke og fortælle hvad I skal og hvad du gør. 

Det er vigtigt, du er robust, handlekraftig og beslutsom. Du er god til at observere og tøver ikke med at handle, hvis drengen får et epileptisk anfald. Du har gerne erfaring med epilepsi fra tidligere job. I forbindelse med en ansættelse skal man tage kurser i medicinhåndtering, førstehjælp og epilepsi. 

Vagter 

Der vil være 9 timer om ugen. 

Mødetiderne er:

onsdag og torsdag kl. 14.40-18.10, 

fredag 14.40-18.10 eller 18.40
(der vil være 3 fredage om måneden idet han den ene dag om måneden skal i aflastning hvortil drengen på nuværende tidspunkt har hjælp). 
 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/138189

Via e-mail: anm@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet