BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kulturministeriet søger en dygtig og engageret fuldmægtig, som har lyst til at koordinere og drive tværgående opgaver fra idé til konkret politik i et kontor tæt på den politiske dagsorden.
Om jobbet og kontoret
Du bliver en del af kontoret for Tværgående Opgaver og Kommunikation, som overordnet har tre typer af opgaver:
- Tværgående opgaver og styringsredskaber, hvor kontoret bl.a. har ansvar for konkrete tværgående policyprojekter og for at understøtte ministeriets langsigtede planlægning af større initiativer, herunder samtænkningen af policy og kommunikation.
- Presse- og kommunikationsarbejde, hvor kontoret bl.a. varetager kontakten til journalister, skriver beredskaber, kronikker og taler, planlægger og afvikler events og kampagner og laver SoMe, grafik og web.
- Direktionsbetjening, hvor kontoret betjener departementschefen og afdelingscheferne, bl.a. ift. konkret mødeplanlægning og forberedelse af chef- og direktionsmøder.
- Drive tværgående opgaver og forløb på kulturministeriets område, herunder initiativer fra regeringsgrundlaget og andre højt prioriterede opgaver for kulturministeren.
- Konceptualisere, koordinere og afvikle større arrangementer på tværs af Kulturministeriets område
- Udvikle og drive interne styringsværktøjer, der bl.a. styrker den langsigtede planlægning af initiativer på tværs af ministeriets områder.
- Bidrage til at konkrete opgaver og processer tilrettelægges, så policy, data interessenthåndtering og kommunikation tænkes sammen.
Vi er et kontor med højt humør og en uformel tone. Vi diskuterer ivrigt sportsresultater og filmpremierer over frokosten, og vi holder af at synge højskolesange til vores ugentlige kontormøde. Vi er glade for at tilbringe tid med hinanden – både i og uden for arbejdstiden.
Om dig
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger, hele ministeriet og nogle gange andre ministerier, så det er vigtigt, at du er en stærk holdspiller, som trives godt med at samarbejde bredt og er god til at skabe relationer. Du har mod på at varetage forskellige typer opgaver, og du befinder dig godt i krydsfeltet mellem konkret politik og levende kommunikation.
Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse.
Ellers forestiller vi os, at du:
- Kan tænke både kort- og langsigtet og skabe strukturer i planlægningen af forskelligartede projekter.
- Kan eksekvere ansvarsfuldt - både selvstændigt og sammen med andre.
- Er god til at bevare overblikket, også når det går stærkt.
- Trives i et arbejdsmiljø med tempo og varierende opgaver.
- Er grundig, ansvarsfuld og engageret.
Kulturministeriet er hjertet af dansk kultur og kunst. Vi arbejder for at styrke, udvikle og implementere dansk kulturpolitik. Vi rådgiver og samarbejder tæt med kulturministeren, som er medlem af flere af regeringens udvalg. Departementet har hjemme i det smukke, gamle Assistenshus på Nybrogade 2, der emmer af historie, kunst og kultur. Ministeriets ressortområde dækker over: Tech- og mediepolitik, idræts- og foreningslivet, højskoler og folkeoplysning, skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder og folkehøjskoler. Hertil kommer almene kulturelle formål, ophavsret, Sydslesvigudvalget samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.
Vi prioriterer din udvikling
Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og vil opleve at få en varieret hverdag med alsidige opgaver tæt på de politiske beslutninger.
Kulturministeriet som arbejdsplads
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi sparrer med hinanden, deler vores viden og bakker hinanden op for at nå de bedste resultater. Vi har et unikt sammenhold på tværs af organisationen og prioriterer det sociale fællesskab højt. Vi nyder at mødes til vores ugentlige morgensang, til fredagsbarer, kulturoplevelser, firmaarrangementer mv. med resten af huset. Derudover er der mulighed for at mødes med løbeklubben til en morgenløbetur eller bogsnakke i vores bogklub.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne. Stillingen er på fuld tid.
Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.
Forventet tiltræden er den 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Anne Kring på mail akr@kum.dk eller telefon 41 39 38 54 frem til den 7. juli og igen fra den 7. august. Fuldmægtig Rebecca Vaa kan også kontaktes med spørgsmål til stillingen på telefon 41 39 38 07 indtil den 13. juli. Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Nina Nisted Myssen på 24 94 49 26 eller på mail nnmy@kum.dk.
Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Send os din ansøgning
Du kan sende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er onsdag den 9. august. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 33 eller uge 34.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold mm. opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kulturministeriet, Departementet, Nybrogade 2, 1203 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170533&DepartmentId=6052&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873034