En fast familiebehandler og et barselsvikariat som familiebehandler til Familiehuset i Tårnby kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde helhedsorienteret og for styrkelse af indsatsen i Center for Børn og Familie i Tårnby Kommune til gavn for kommunens familier, børn og unge, så er dette job måske noget for dig?

Vi søger en familiebehandler til en fast stilling og en familiebehandler til et barselsvikariat på 6 måneder. I Familiehuset er vi lige nu 16 medarbejdere, 1 teamleder, og en leder som også er leder for PPR. Vores familiebehandlingsopgaver kommer primært fra vores rådgivere i Familierådgivningen, som ud fra Barnets Lov har vurderet, at familien har behov for hjælp og støtte i en periode. Er det noget for dig? Så tilbyder vi et stærkt fagligt støttende arbejdsfællesskab med dygtige kollegaer. Endvidere er det et spændende job med forskellige typer opgaver og mange bolde i luften.

I Center for Børn og Familie arbejder vi tværfagligt fordelt i 7 distrikter, hvor vi tværfagligt samarbejder omkring børn, unge og familier i Tårnby. Vi vil gerne sikre os, at vi kan give familier oplevelsen af et fagligt, sammenhængende og koordineret forløb, som passer til barnets/den unges behov.

Vores drøm er at skabe langt større sammenhængskraft og langt tættere praksisorienteret forebyggende tværprofessionelt samarbejde i tæt samarbejde med familier, skoler og daginstitutioner.

Vi arbejder aktivt med at inddrage børn og familier. Vi skal endvidere i gang med at implementere en metode til tidlig opsporing samt måling af effekt af indsatser (FIT). Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor vi hele tiden udfordrer og udvikler vores faglighed. Vi lægger vægt på kvalitet, høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde, og betragter forældre, børn og unge som vores vigtigste samarbejdspartner. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, og derfor står medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling højt på vores dagsorden.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet pædagog, lærer, socialrådgiver eller lignende med en relevant efteruddannelse i familiebehandling.
  • Har erfaring fra at arbejde som familiebehandler i og med familier.
  • Har erfaring med den systemiske, narrative og LØFT orienterede tænkning og praksis.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i tæt samarbejde med dine kollegaer, samarbejdspartnere og familierne.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgerne, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Har mulighed for at arbejde fleksibelt i hverdage ligesom du kan arbejde sent i hverdagene og i weekender, når opgaverne kalder på det.
  • Er interesseret i at arbejde helhedsorienteret og har mod på at medvirke til at udvikle processer og metoder i afdelingen.
  • Har gode skriftlige kompetencer, som beskriver din indsats og praksis med borgerne.
Vi tilbyder, at du
  • Bliver en del af et Familiehus med godt kollegaskab, hvor du har mulighed for løbende kollegial sparring samt supervision på sager og opgaver.
  • Får mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunen.
  • Er en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere.
  • Er en del af et hus som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, humor og stabilitet vægtes højt.
  • Får mulighed for at udvikle dig fagligt.
  • Får en mentor i Familiehuset, når du starter, som i opstarten vil hjælpe at introducere dig til Familiehuset og kommunen samt planlægning og faglig sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om 1 fast stilling på fuld tid 37 timer med start 1. april 2024 samt et barselsvikariat på 6 måneder. Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne mellem kl. 8-17, men over halvdelen af arbejdstiden kan ligge udenfor almindelig arbejdstid, dvs. der kan forekomme aften- og weekendarbejde, hvis det giver mening for opgaven.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder til fastansatte. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til teamleder Simon Olsen på mail: sol.bk@taarnby.dk
tlf.: 3076 0348, eller leder af Familiehuset Stine Wennemoes Lundbak på swl.bk@taarnby.dk.

Ansøgningsfristen er den 21.02.24. Samtalerne afholdes tirsdag eftermiddag d. 27.02.24

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9. Samtalerne afholdes på Tårnby Rådhus.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet