Skottegårdsskolen er i bevægelse – vil du være med?
2 fuldtidslærere til mellemtrin og udskoling (4.–9. klasse)
Skottegårdsskolen søger to fuldtidslærere med kompetencer inden for dansk og/eller tysk – og gerne også engelsk og historie – som har lyst til at blive en del af en skole i udvikling, hvor relationer, faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Vi er en skole med historie, atmosfære og stolte traditioner, samtidig med at vi er i gang med at finde en ny og tydelig retning. Vi vil mere end blot være en skole – vi vil være et sted, hvor læring motiverer, fællesskaber styrker, og hvor både elever og medarbejdere udvikler sig sammen.
På Skottegårdsskolen går læring, faglighed og fællesskab hånd i hånd. Vi lægger stor vægt på tydelig klasseledelse, klare faglige mål, relationel kapacitet og engagerede voksne, der skaber trygge rammer for elevernes læring, progression og trivsel.
Om undervisningen og fagene
Du vil undervise i en kombination af følgende fag – afhængigt af dine kompetencer og interesser:
Dansk, udskoling
Tysk, mellemtrin og udskoling
Engelsk og historie, mellemtrin og udskoling
Andre relevante fag er geografi, naturfag, idræt eller svømning
Vi ser også gerne, at du har uddannelse som ordblinde-, læse- eller læringsvejleder. Da der, for den rette profil, kan være mulighed for at blive en del af dette arbejde og bidrage til skolens samlede faglige udvikling.
Vores skole
Skottegårdsskolen har ca. 500 elever fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling og er 2–3 sporet. Vi arbejder målrettet med stærke børnefællesskaber, hvor alle elever oplever sig som aktive og værdifulde deltagere – både socialt og fagligt.
Skolen har desuden kommunens modtagelsesklasser for nytilkomne børn. Her får eleverne en tryg introduktion til det danske sprog, skoleliv og samfund. Modtagelsesklasserne er en naturlig del af skolens fællesskab og bidrager til en mangfoldig og levende skolekultur, hvor forskellighed ses som en styrke.
Vi har historiske bygninger med atmosfære, moderne undervisningsfaciliteter, fællessamlinger i vores smukke aula, tværgående projekter og i det hele taget gode samarbejder på tværs.
Vi tror på, at vi er stærkere i fællesskaber. På Skottegårdsskolen er vi der for hinanden – og vi udvikler skolen sammen.
Vi søger dig, der:
brænder for relationsbåret undervisning og stærk faglighed
har lyst til at undervise i dansk, tysk, engelsk og/eller historie
er nysgerrig, professionel og motiveret for at være en del af en skole i bevægelse
trives i samarbejde og ser fællesskab som en fælles opgave
har lyst til at sætte dit faglige præg og bidrage til skolens videre udvikling
Vi tilbyder:
et fuldtidsjob på en skole med klare værdier og ambitioner
mulighed for at præge undervisning, fagmiljøer og skolens retning
engagerede elever og kolleger, der vil hinanden
en varm, professionel og samarbejdsorienteret kultur med plads til forskellighed og udvikling
Hvis du er nyuddannet
I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13, et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere. Det sker i samspil med din leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
De første to år som nyuddannet lærer har du også nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte (navn kontaktperson) på telefon (telefonnummer).
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde to nye kolleger velkomne til at være en del af Skottegårdsskolen!
Ansøgningsfrist den (skriv dato). Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge (samtaleuge(r).
Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne lærere til at søge.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e9e54d6-264b-4289-a792-80058171b382