Boligsocial medarbejder til Tårnbyhuse
Vil du være med til at skabe trygge rammer, trivsel og stærke fællesskaber i boligområder, hvor mennesker med forskellige baggrunde og livssituationer bor side om side?
Tårnbyhuse søger en engageret boligsocial medarbejder, der kan gøre en forskel for vores beboere og være med til at styrke fællesskabet i vores boligorganisation.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Om stillingen
Som boligsocial medarbejder bliver du en del af boligorganisationens lokale indsatser og vil have en central rolle i at understøtte beboernes trivsel i samarbejde med den boligsociale koordinator. Du skal være udekørende og opsøgende, skabe relationer og bygge bro mellem beboere, drift, administration og relevante samarbejdspartnere som kommune, sundhedsvæsen, psykiatri og andre aktører.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- udføre opsøgende og opfølgende arbejde overfor socialt udsatte beboere
- understøtte en god indflytning og hjælpe nye beboere godt på plads
- bistå beboere i kontakten med administration og drift, f.eks. ifm. vedligeholdelsesproblemer
- skabe rammer for trivsel og fællesskab i boligområderne
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med socialt/specialpædagogisk arbejde og udsatte målgrupper
- er god til at skabe tillid og relationer på tværs af beboergrupper
- kan bevare ro og overblik i svære situationer og arbejde løsningsorienteret
- trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens
- kan formidle og kommunikere på flere niveauer og kan navigere i systemer
Det er ydermere end fordel, hvis du:
- har et godt kendskab til kommunale og sociale indsatser
Vi tilbyder
- en spændende og meningsfuld stilling med stor mulighed for at gøre en forskel
- tæt samarbejde med både beboere, administration og drift
- en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på engagement, ansvarlighed og fællesskab
Stillingen er som udgangspunkt en toårig projektansættelse med mulighed for forlængelse, på 37 timer ugentligt. Lønniveauet er fastlagt på baggrund af medianlønnen for socialt rådgivningsarbejde på mellemniveau.
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via ansøgningsmodulet på vores hjemmeside: www.taarnbyhuse.dk senest den 7. november 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 46-47.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den boligsociale koordinator Rebecca Soltau på mailadressen rso@taarnbyhuse.dk eller tlf. 25 73 71 35.
Kort om Boligorganisationen Tårnbyhuse
Boligorganisationen Tårnbyhuse er en moderne og veldrevet boligorganisation, der siden etableringen den 1. januar 2011 har udviklet sig til at omfatte cirka 3.600 boliger fordelt på 13 afdelinger – alle beliggende i Tårnby Kommune. Afdelingernes placering inden for en radius af blot 3 km sikrer en tæt geografisk sammenhæng, som gør det muligt at arbejde effektivt og fleksibelt på tværs af organisationen.
Driften er organiseret i tre driftsområder, hvor 25 medarbejdere varetager den løbende vedligeholdelse. Den centrale administration består af yderligere 28 ansatte, som pr. 1.11.2025 flytter kontor til Amager Strandvej 390, 2770 Kastrup.
Hos Tårnbyhuse lægger vi stor vægt på nærvær, samarbejde og god service. Vi har en tæt og tillidsfuld kontakt til vores beboere og arbejder hver dag for at skabe trygge og velfungerende rammer for dem, der bor i vores boliger. Som medarbejder hos os bliver du en del af en organisation med stærke værdier, høj faglighed og et godt kollegialt fællesskab.
Behandling af personoplysninger ved jobansøgning
Når du søger en ledig stilling hos Boligorganisationen Tårnbyhuse, skal du være opmærksom på, at vi som dataansvarlig registrerer og behandler personoplysninger om dig som en del af rekrutteringsprocessen. På vores hjemmeside – www.taarnbyhuse.dk – kan du læse mere om, hvordan vi håndterer din ansøgning, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvilken praksis vi normalt følger i forbindelse med ansættelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Boligorganisationen Tårnbyhuse, Amager Strandvej 390, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9dff7154-8e10-4bb1-a4d1-9e4d30918010