Engageret pædagog søges til inspirerende stilling på SFO Impulsen i Tårnby

dato

Er du det talent der skal ind hos os eller vil udvikle dine pædagogiske kompetencer? Sfo Impulsen søger en varm og nærværende pædagog som vores næste kollega.

Pædagog til SFO Impulsen 32 timer/ugen

Vi søger en pædagog pr. 1. september eller snarest derefter på 32 timer pr uge til SFO Impulsen. Du vil blive tilknyttet vores ene 3. klasse som kontakt pædagog, og arbejdet vil foregå både på skolen og i SFO’en i tidsrummet 6.30-17.00. Man vil som pædagog have 7 timer i skolen, fordelt på forskellige pædagogiske opgaver i tråd med ens ønsker og kompetencer. Vi prioriterer personalets udvikling højt og sammen skaber vi gode rammer for kompetenceudvikling, vidensdeling og team-ånd.

SFO Pilegårdsskolen er fordelt på fem matrikler med 4 daglige ledere og en Områdeleder. De 5 matrikler er tilknyttet Pilgårdsskolen, som pt har 1154 elever. Stillingen besættes til SFO Impulsen, der ligger 1 km væk fra skolen.

SFO Impulsen har til dagligt 141 fantastiske børn fordelt på to Børnehaveklasser, en 1. klasse, en 2. klasser og to 3. klasse. Impulsens personale er fordelt på 2 faggrupper, hvor pædagoger og medhjælpere arbejder sammen om at skabe gode rammer for børnene. SFO Impulsen er en fantastisk SFO, med en skøn beliggenhed. Vi er nabo til skolebotanisk have, og har et fedt udeareal. I huset er stuerne funktionsopdelt, og her det kun fantasien der sætter grænser for at udfolde sig i diverse værksteder og aktivitetsrum.

Vi har en SFO med masser af varme, humor og frihed under ansvar. Vi har et højt fagligt niveau med en stor arbejdsglæde. Hvor der er plads til videreuddannelse og kompetence løft efter ønsker.

Vi ønsker en varm og positiv kollega, der brænder for det udviklende arbejde, er mødestabil, tydelig og arbejder anerkendende både over for børn, forældre og kollegaer.

Vi forventer, at du er:
  • Uddannet pædagog.
  • Er nærværende og omsorgsfuld.
  • Omstillingsparat i en travl hverdag.
  • Er struktureret og målorienteret.
  • Har evnen til at se muligheder frem for begrænsninger.
  • Er ressourceorienteret i din tilgang til børnene.
  • Er loyal, fleksibel, mødestabil og samarbejdsvillig.
  • Ser skolesamarbejdet som en force.
Vi kan tilbyde dig:
  • Nogle fantastiske kollegaer, hvor der både er plads til humør og høj faglighed.
  • En spændende og varieret hverdag.
  • At du får dine kompetencer sat i spil.
  • Videreuddannelse og kompetenceløft efter ønsker.
  • Ressourcestærke og engageret forældre, der stiller krav til vores faglighed.
  • En arbejdsplads i udvikling hvor der arbejdes på tværs af faggrænser.
Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at rette henvendelse til Kim Olavi på telefon 31152109.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag d.6.08.2025 kl.11-15 og/eller løbende derefter. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/470f3aaf-0398-4649-a831-47ccc706d4ca

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet