Engageret pædagog søges til omsorgsfuld og innovativ vuggestue i Kastrup

dato

Vi søger en varm og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen (med mulighed for færre timer).

Velkommen til din nye arbejdsplads

📍 Tornholms Ager 2, 2770 Kastrup, Tårnby

🌟 Hos os er tryghed, omsorg og nærvær i højsædet. Vi søger en engageret pædagog til vores moderne og innovative vuggestue, hvor vi skaber rammerne for børns trivsel og udvikling

Hvem er vi?

Børnehuset Tornholms Ager er et sted hvor børn, forældre og medarbejdere trives. Vores pædagogiske fundament er baseret på deltagelse og nærvær. Vi sidder med børnene på gulvet, deltager aktivt i deres lege og skaber trygge rammer, så de kan udforske verden omkring sig.

Din rolle som pædagog:

- Skabe et trygt og udviklende miljø for børnene

- Anvende din pædagogiske viden i dagligdagen

- Planlægge og gennemføre spændende pædagogiske aktiviteter

- Bidrage til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og børnefællesskaber med fokus på børnenes legemuligheder

- Samarbejde og sparring med andre dygtige pædagoger

Om vores børnehus:

Vi har 88 børn fordelt på 22 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Vores hus er opdelt i en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling med et stort fællesrum i midten. Vi har en stor legeplads, hvor hver afdeling har sin egen. Der er en låge mellem dem, som vi ofte gør brug af. Her er der rigelig plads til at børnene kan udfolde sig. Vi ligger tæt ved ugandaskoven, som er en lille overskuelig skov, med mulighed for at gå på opdagelse i skovens verden.

Forår, sommer og efterår er vi ude om morgenen, hvis vejret er til det. Her er vi fælles med børnehaven, så børnene lærer alle voksne at kende. Omkring kl.8.45, går vi ind og holder morgensamling og de forskellige aktiviteter begynder. Om eftermiddagen lukker vi ligeledes ude, hvis vejret er til det.

Vi har et tæt samarbejde med børnehaven og fx er de ældste sammen med børnehaven, når der skal optrædes til sommerfesten. Om fredagen er de ældste i børnehaven og lege om formiddagen og ca. 3 måneder inden de rykker i børnehaven har de madpakker med og spiser i børnehaven.

Vores værdier:

I Børnehuset Tornholms Ager lægger vi stor vægt på trivsel, faglig udvikling og et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi arbejder sammen mod fælles mål og glæder os til at byde dig velkommen.

Kontakt os:

Nysgerrig på at vide mere? Kontakt Alice Clemmensen på telefon 61187815.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/367978d7-1dbd-4988-a7e2-de73884f307f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet