Har du en solid læse-skrivefaglig viden? Brænder du for at arbejde med unge og voksne, der skal løfte deres grundlæggende færdigheder? Kan du se dig selv indgå i samarbejde med eksterne instanser om målgruppen? Så er du måske vores nye kollega i Erhvervs- og læringscenteret på HF & VUC København Syd.
Om stillingen:
Som ansat i Erhvervs – og læringscentret bliver du del af et team med engagerede kollegaer, som går højt op i vidensdeling, kvalitetssikring og løbende udvikling af vores tilbud – både internt på vores egen skole og hos eksterne samarbejdspartnere som virksomheder.
Stillingen omfatter bl.a.:
· Undervisning på vores HF Ordblind på Amager
· FVU – screening, trinplacering og undervisning i huset og på virksomheder
· OBU – screening, test, udredning, SPS og undervisning i dansk, engelsk og it inkl. udarbejdelse af undervisningsplaner og evaluering
· Virksomhedstilrettelagt undervisning i OBU og FVU
· Undervisning i vores Lektiehjælp
· Udviklingsopgaver i Erhvervs – og læringscentret
Vi forventer, at du
· har en relevant uddannelse enten som FVU- og OBU-lærer eller uddannet audiologopæd med speciale i læsning
· har erfaring med målgruppen
· kan lide tværfagligt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring
· er fleksibel og udviklingsorienteret
· trives med en omskiftelig hverdag med varierede opgaver
· har gode basale it-færdigheder og har erfaring med kompenserende læse-skriveprogrammer og –apps
Undervisningen ligger både i dag- og aftentimer. Der kan også blive tale om undervisning ude på virksomheder i lokalområdet. Du skal være indstillet på at arbejde 1-2 aftener om ugen. Rammerne for arbejdstiden aftales individuelt.
Det praktiske:
Tiltrædelse og ansættelsesperiode: 15. jan. 2026, eller hurtigst muligt derefter, til og med d. 30. April 2026.
Ansøgningsfrist: d. 9. Januar 2026.
Samtaler afholdes løbende i uge 2 og 3, og opslaget vil tages ned, hvis vi finder den rigtige kandidat.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Lasse Tolstrup Schmidt på mail: lts@kbhsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
HF og VUC København Syd, Amager afd., Sneserevej , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/73c25040-aeb8-43a6-9586-7ff3a6bdddee