BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Trafikstyrelsens flyvemedicinske lægesektion søger vi lige nu en medicinstuderende til spæn-dende og fagligt udfordrende opgaver.
Udvikl dine medicinske kompetencer i en politisk styret organisation, på et kontor der arbejder i krydsfeltet mellem medicin og lovgivning.
Som medicinstuderede i Trafikstyrelsens flyvemedicinske lægesektion tilbydes du et spændende og fagligt udfordrende job med en stor kontaktflade og engagerede kolleger. Med et studiejob hos os, vil du arbejde med en bred vifte af medicinske problemstillinger, hvilket vil give dig ind-gående kendskab til de enkelte organers funktion, ligesom du vil udvikle kendskab til flyvemedi-cin, som stiller krav til at gentænke medicin, da det skal forstås i sammenhæng med et flyve-operativt niveau.
Med et studiejob hos os, vil du blive klædt godt på til at bestride et job i en offentlig myndighed og politisk styrede organisationer, ligesom du vil have mulighed for faglig sparring med konto-rets speciallæger, hvilket giver et godt udgangspunkt for din fremtidige karriere.
I Trafikstyrelsens flyvemedicinske lægesektion vil du få varierede opgaver. Du vil således få opgaver, som giver dig mulighed for at omsætte dine tilegnede færdigheder fra medicinstudiet til praksisorienterede løsninger. Du vil ligeledes få opgaver, der stiller krav til dine kompetencer inden for IT, og du vil opnå basal viden om EU-ret samt forvaltningsloven.
Dine opgaver vil være alsidige og bl.a. omfatte:
- Tilsyn med overholdelse af flyvemedicinske EU-regler, herunder selvstændig administration af en fælleseuropæisk medicinsk database
- Informationssøgning og dataudtræk
- Deltagelse og referattager ved møder mv.
- Besvarelse af borgerhenvendelser angående forskellige problemstillinger
- Udvikling af en flyvemedicinsk hjemmeside, herunder bidrag til forklaring af komplekse medi-cinske problemstillinger
- Ad hoc opgaver
- er kandidatstuderende på medicinuddannelsen
- har stor lyst til at arbejde med komplekse medicinske problemstillinger i en flyvemedicinsk kontekst
- er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og følger dine opgaver til dørs
- er en holdspiller
- har stærke formidlingsevner og kan formulere sig kort og præcist i både skrift og tale
I Trafikstyrelsens flyvemedicinske lægesektion får du seks imødekommende og dedikerede kol-legaer, som både tæller administrativt personale, læger og én jurist. Vi har et uformelt ar-bejdsmiljø, der er præget af hjælpsomhed og godt humør. Vi prioriterer et godt fællesskab, og så har vi fokus på både faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder dig et udfordrende og udviklende arbejde, der med løbende sparring fra kollegaer, styrker din faglighed og din evne til at forstå og overskue komplekse medicinske problemstillin-ger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid bliver gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi er fleksible omkring eksamen, ligesom vi forventer, at du kan være fleksibel ved særlige behov. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst i staten.
Din arbejdsplads bliver Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Interesseret?
Du kan få mere at vide om stillingen i lægesektionen ved at kontakte Medical Assessor Jesper Rødtnes på tlf. 4178 0392.
Sådan søger du
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt eksamensudskrift via Trafikstyrelsens elek-troniske ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk senest fredag d. 4. august 2023 kl 12.00.
Samtaler forventes afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170975&DepartmentId=8361&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879013