BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Tårnby Kommunes Hjemmepleje søger vi en social- og sundhedsassistent i vores aftenvagt. Vil du arbejde fast aften 7-7 i lige uge og med en arbejdstid på 28 timer pr. uge
Vil du arbejde med borgernær sygepleje samt helhedsplejen hos vores komplekse borger, i samarbejde med dine kollegaer og andre faggrupper? Fra den 1. januar 2023 gælder en ny Ældrestrategi, og du skal derfor være klar på en organisation i forandring og nye tiltag. Så læs vores annonce færdig og søg en stilling hos os!
Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde?
Vi er to aftenvagtsgrupper samlet på en matrikel som ligger på Oliefabriksvej. Der er i alt 44 social- og sundhedshjælpere, 10 social- og sundhedsassistenter, 2 sygeplejersker som arbejder modsat hinanden, og 4 planlæggere, som også arbejder på skift af hinanden. Du vil som social- og sundhedsassistent hos os om aftenen have et større ansvar, være sparringspartner for dine kollegaer samt varetage akutte opstået ting. Du vil have mulighed for daglig sparring med dine kollegaer samt vores akut team.
Hjemmesygeplejen og hjemmeplejen i Tårnby Kommune arbejder med kompetenceudvikling og delegering af kompetencer. Målet er at skabe et tættere fagligt samarbejde mellem faggrupperne. Dette for at sikre borgeren den højeste faglige kvalitet -og kontinuitet i vores pleje- og omsorgsindsatser.
I din introduktionsperiode vil du have en mentor tilknyttet og sammen med ham/hende vil I vurderer hvornår du føler dig godt rustet til at varetage de enkelte opgaver selvstændigt, og som helhed har du ledelsesmæssig dialog og opfølgning.
Hvad skal du?
Som udekørende assistent i hjemmeplejen vil du indgå i et team med fagligt ansvar og du skal trække på hele din faglighed i dine daglige opgaver. Du skal arbejde tæt sammen med dine kollegaer omkring det kliniske og koordination, og du skal desuden arbejde tæt sammen med sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere om borgerforløb.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og Sundhedsassistent med nogle års erfaring.
- En positiv, fleksibel og tolerant tilgang til dine kolleger og borgere.
- Vilje og lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.
- Evnen til at arbejde problemløsende og er stabil.
- Har overblik og er god til at samarbejde, tage ansvar og kan arbejde selvstændigt.
- Har kørekort og er frisk på at tage cyklen.
Et sted hvor
- Dine kollegaer og ledere tror på din faglighed og dømmekraft ved at give dig frihed til at vurdere, hvordan opgaven løses bedst muligt.
- Der er en uhøjtidelig atmosfære baseret på tillid og ligeværdighed.
- Der sættes pris på forskelligheder, evnen og viljen til at lytte til hinanden.
- Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og aktiverende i samarbejde med borgerne for at styrke borgernes livskvalitet, og forebygge forværring og/eller indlæggelser.
Vi kan tilbyde dig
- Ansættelse om aftenen 7-7 med weekendvagt hver 2 weekend mødetid kl. 15.30-23.30
- En god introduktion til Tårnby Kommune og hjemmeplejen.
- Fokus på patientsikkerhed.
- Du får som udgangspunkt stillet bil til rådighed i arbejdstiden, da du som assistent skal kunne dække hele Tårnby Kommune.
- Tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere.
- Vi arbejder med CURA som planlægningssystem og elektronisk patientjournal.
Hvis overstående lyder som en arbejdsplads samt job for dig, så send en motiveret ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Teamleder Mette Damsgaard på telefon 21552848 eller Marianne Kruchov Søndergaard på telefon 23308051.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035054