Vil du bruge din elektrikerfaglige erfaring i et miljø, hvor sikkerhed, stabil drift og høj oppetid er i fokus? Og motiveres du af en hverdag med alsidige tekniske opgaver og ansvar for installationer, der understøtter en vigtig samfundsmæssig funktion? Så har vi en spændende mulighed hos Naviair.
Naviair leverer flyvekontroltjenester til alle luftrumsbrugere i dansk luftrum, og vores tekniske infrastruktur spiller en afgørende rolle for, at vi kan løse vores opgave sikkert og stabilt. Vi søger derfor en erfaren elektriker til en tidsbegrænset stilling i vores Building & Infrastructure-område, hvor du bliver en del af det team, der står for drift og vedligeholdelse af vores kritiske infrastruktur.
Stillingen
Som elektriker hos Naviair får du en alsidig teknisk hverdag, hvor du sammen med dine kolleger er med til at sikre, at vores installationer og tekniske anlæg fungerer stabilt og effektivt.
Du kommer til at arbejde med både planlagte vedligeholdelsesopgaver og fejlfinding og fejlretning, når behovet opstår. Opgaverne spænder bredt fra almindelige bygningsinstallationer til kritiske elinstallationer, adgangskontrol, overvågningsudstyr, netværksinstallationer og CTS-styring.
Du bliver en del af et fagligt dygtigt team, hvor vi samarbejder om opgaverne, samtidig med at du får ansvar og mulighed for selvstændigt at træffe beslutninger i dit daglige arbejde.
Dine arbejdsopgaver
En væsentlig del af dit arbejde bliver at sikre stabil drift og forebygge fejl på vores tekniske installationer. Du vil blandt andet arbejde med:
- Drift, vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af elektriske installationer, adgangskontrol og overvågningsudstyr
- Gennemførelse af el-opgaver og mindre projekter inden for både almindelige bygningsinstallationer og kritiske elinstallationer
- Netværksinstallationer, herunder PDS og fiber, samt CTS-styring og fejlfinding på el-tekniske installationer
- Effektiv fejlretning og identificering af årsager til fejl med fokus på at forebygge, at problemer opstår igen
- Koordinering og opfølgning på opgaver i samarbejde med eksterne serviceleverandører
Vi forestiller os, at du er uddannet elektriker og har erfaring med drift og vedligeholdelse af tekniske installationer – gerne fra kritisk infrastruktur eller andre miljøer, hvor stabilitet og sikkerhed har høj prioritet.
Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og trives med både selvstændige opgaver og samarbejdet med dine kolleger. Samtidig har du en serviceminded tilgang og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst ordentligt.
Vi lægger vægt på at du:
- Har relevant erfaring med drift, vedligeholdelse og fejlfinding på elektriske og gerne også mekaniske anlæg
- Arbejder selvstændigt, tage ansvar og træffe beslutninger i forbindelse med den daglige opgaveløsning
- Er en holdspiller, der bidrager til teamets fælles mål og et godt samarbejde
Du bliver du en del af et fagligt solidt miljø med gode kolleger og en varieret arbejdsdag. Du får spændende tekniske opgaver og mulighed for at udvikle din erfaring med drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur.
Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Hos Naviair får du mulighed for at specialisere dig inden for et område, der er afgørende for dansk luftfart. Du bliver en del af en organisation, hvor kvalitet, sikkerhed og faglighed er centrale værdier, og hvor der investeres i både uddannelse og kompetenceudvikling. Der er gode muligheder for kurser og efteruddannelse i både Danmark og udlandet.
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for håndværkere i staten. Lønnen fastsættes på et niveau afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager for Building & Infrastructure Rasmus Byrresen på e-mail: rab@naviair.dk eller tlf.: 3247 8160.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest d. 15. september 2026.
Samtaler afholdes løbende til rette kandidat er fundet.
Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5c85f2b7-8760-4408-8970-80aebadf736d